Skilsmisseepidemi ?

6515140-skilsmisse-billede

Jeg læste her til aften, at 46% af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Jeg læste også at ægteskabets 4. år er det farligste. Hvert 4. par skilles inden de når at fejre kobberbryllup. Man er mere sikker efter de første 11 år. Der falder procenterne nemlig til 26. Det er stadig skræmmende høje tal synes jeg.

Vi blev gift i april 2012. Det betyder, at 2016 formentlig bliver noget rigtig lort. Ifølge statistikken. Det skræmmer mig, for jeg synes allerede, at parforholdet HAR lidt en del efter at være gået fra tosomhed til en familie på 4 og et renoveringsprojekt. Det kan du læse mere om her http://camillate.dk/parterapi

Jeg blev lidt nysgerrig på, hvorfor det går galt efter 4 år. Der er lavet en større undersøgelse af netop dette og den primære grund til at gå fra sin partner er

  1. Kommunikationen. Den fejler. Manglende evne til at løse problemer igennem samtale og manglende lyst til at samtale. Jeg kan nikke genkendende til, at manglende tid til at tale sammen, på sigt medfører at evnen til kommunikation forringes betydeligt! Det må da ske ret ofte! Især i en presset hverdag med børn, job, aftaler, madpakker, rengøring osv. osv. Vi tager os ikke tiden til at tale sammen. Vi bider af hinanden og langsomt kører det af sporet.
  2.  Ægtefællens personlighed. Der kan gemme sig mange væremåder i ægtefællens personlighed, som gør at det bliver ulideligt. Jeg tror ikke at snorken går ind under dette punkt. Selvom det er pisse irriterende!
  3. Stress i ægteskabet. Det er fx. stress over glemte aftaler, løftebrud, skuffelse mv. Stress i ægteskabet kan også være over børnene. Hvis der er ensidig bekymring over børnenes helbred eller uenighed om opdragelse. Den tror jeg de fleste forældre kender til. Det kunne også være pga. ekskærester, svigermødre og -fædre. Den her tror jeg også rammer en del derude. Arbejdsstress er også en stressform der påvirker ægteskabet og familielivet. Der opstår konflikter mellem jobbets forventninger og familiens forventninger.
  4. Følelsen af at være vokset fra hinanden.
  5. Tab af respekt og sympati for ægtefællen. At man ikke længere elsker sin partner.

At miste lysten og evnen til kommunikation samt tab af respekt for sin partner er i mine øjne noget af det værste der kunne ske. Jeg gav også udtryk overfor vores parterapeut, at jeg var bange for, at vi på sigt ville blive sådan et par, der havde mistet respekten for hinanden. Uden respekt er der jo ikke noget tilbage. Og hvordan genvinder man respekten? Jeg tror den er svær. Ikke umulig, men svær.

Når jeg læser sådan nogle triste artikler, så får jeg (ud over en mindre depression) en stor lyst og motivation til, at gøre alt hvad jeg kan, for ikke at være en del af de der lede statistikker. Mine bedsteforældre (på begge sider) har været sammen altid. De er mine store forbilleder. Jeg håber inderligt, at jeg kan sidde sammen med min mand om 50 år i Finn Juhls “Poeten” omgivet af alle mine oldebørn, stikke ham en lammer og sige: “What the fuck, din sexede gamle mand, vi gjorde det! I medgang og modgang!”

Jeg vil for min egen og mine børns skyld oppe mig og gøre det bedre. Også selvom jeg mener, at jeg faktisk er noget nær perfekt. At de ret så ofte er manden der har misforstået et eller andet.  Jeg er mega nærværende. Jeg bruger sjældent tid på instagram, snapchat, pinterest, facebook, hotmail, bloglovin, bloggen og google. Jeg er super god til at lytte når manden fortæller om sin arbejdsdag. Jeg er den der tager initiativ til at give ham et bare-fordi-kys. Jeg er super sej til at rose ham og SE ham. Men jeg tror ikke min mand er enig 😉 Der er altid noget at arbejde på. Vores parforhold er ikke perfekt, det bliver det nok aldrig. Istedet for at bruge al sin energi på #SundIMarts eller #NulSukker og  #DenEvigeSlankekur skulle man måske gemme lidt energi og tid på #RedDitParforholdIndenDetErForSent. Det bliver min opfordring her på den sidste dag i februar. CHALLENGE ACCEPTED! (Men jeg skal altså også igang med de der latterlige squats).

//Camilla

Hjemmelavet modellervoks

Det er et hit! Billigt, nemt og uden alverdens gift.

Det eneste du skal bruge er:

  • 5 dl. mel
  • 2 dl. fint salt
  • 5 dl. vand
  • 2 spsk citronsyre
  • 1 tsk. olie

 

  • Frugtfarve

Det hele blandes sammen i en gryde og rør rundt i 2-3 minutter imens det koger op. Langsomt begynder det at blive til voks. Hæld det ud på bordet og lad det køle af. Herefter kan du dele voksen op i portioner og blande det med frugtfarve.

Det kan holde sig i måneder og der kommer en stor portion ud af denne opskrift.

modellervoksDet er IKKE hvad du tror det er!

 

God fornøjelse!

//CamillaTe

Hvorfor vaccinere sit barn?

mæslin

Debatten raser rundt omkring på de sociale medier. Tonen bliver ofte hård og kontant i disse debatter og opslag rundt omkring. Det er forståeligt. Det handler om vores børns liv.  Vi bliver som løvinder der viser tænder og sætter kløerne i dem der truer vores børn.

Jeg har læst en del kommentarer fra mødre der fravælger vaccinen. Der er mange forskellige årsager til deres valg. Sætninger som “Ingen god mor vil lade en korrupt medicinalindustri sprøjte gift ind i sit barn”. Eller “Vi er skabt med et unikt immunsystem som er i stand til at bekæmpe sygdomme, hvis den får lov på naturligste vis.” Den værste begrundelse jeg er stødt ind i er :” Det er MIT personlige valg”. For det er det bare slet ikke. Dit såkaldte “personlige” valg bliver ligepludselig til MIT personlige problem.

Vaccinen beskytter ikke bare mit eget barn, men også de børn der lider af sygdomme som er indlæggelsekrævende. Små børn der er svækket og fx. er i kræftbehandling. At skulle kæmpe med en svær lungebetændelse, som ofte ses i sammenhæng med mæslinger, samtidigt med at være i kræftbehandling eller på anden måde være truet helbredsmæssigt… Det er simpelthen urimeligt.

For at opnå flokimmunitet skal 95 ud af 100 børn vaccineres. Det vil sige, at alle de vaccinerede børn reelt kan beskytte de syge og svage børn der ikke kan få en vaccine. At flere og flere sætter tvivl ved, hvorvidt børn bør vaccineres, er uansvarligt. Det sætter børns liv på spil. Vi bør være taknemmelige for den massive forskning der foregår idag. Vi er priviligerede. Vi bliver ældre end nogensinde, fordi vi er i stand til at opfinde vacciner, medicin og de rette behandlinger. Før vaccinen blev opfundet døde der 2 millioner børn pga. mæslinger. Om året! Det er alvor folkens!

Mange der imod vaccinationer skriver, at de ikke vil have sprøjtet aktiv svækket virus ind i deres ellers raske barn. Jeg kan næsten ikke have det. Jeg får galoperende tydelig puls i tindingerne. At få sprøjtet aktiv svækket virus ind i sit barn er til enhver tid at foretrække frem for mæslinger ledsaget af behandlingskrævende lungebetændelse (hvilket sker for 10-15%). I følge statens serumsinstitut får 1 ud af 2500 mæslingeramte hjernehindebetændelse som direkte konsekvens af børnesygdomme. 1 ud af 3000 børn dør.

Jeg synes debatten er spændende, men jeg kan også mærke, at alle er fastlåste hvad deres holdninger angår. Jo flere “dunk” i hovedet de mødre der er imod vaccine får, desto mere trodsige tror jeg måske også de bliver. Jo flere ubegrundede og dårlige undskyldninger for ikke at få vaccine jeg hører, desto flere vaccinationer får jeg lyst til at mine børn skal få. Sådan da. Jeg er ikke vildt begejstret for nåle, , så vi nøjes med de mest nødvendige stik og følger vaccinationsprogrammet.

//Camilla