En hjemmeweekend i Rockerborgen

Jeg sidder ved havebordet under parasolen med kløende øjne og en næse der løber. Det er høsttid på landet. Idyl tænker den gode byboer. Living-hell tænker allergikeren, hvis nattesøvn forstyrres af den enorme tunge trafik på landevejen ved siden af vores hus og høstmaskinerne der kører frem og tilbage på markerne i pendulfart og efterlader en tæt støvsky af allergifremkaldende partikler, der blæser direkte over i min sarte næse. En kold dåseøl hjælper lidt til med at skylle halsen igennem for støv. Det er ikke lutter idyl, at bo i en tidligere rockerborg i det nordlige Aarhus. Dagen startede ud med knuste drømme. Efter en 75års fødselsdag i Himmerland i går, kom begge børn sent i seng. De er ikke typerne der sover på bagsædet, når de ved de burde. Kl. blev 22 før de sov. Det efterlod forældrene med den tanke, at de formentligt ville sove til kl. 7 IHVERTFALD. Men mindstemanden, Alfi-dog, vågnede kl. 04.30. Det skulle tage ham 2 timer at falde i søvn igen, hvor den enes lukkede øjenlåg blev erstattet af en andens åbne. Sweet saturday morning! Efter den mindste fik sovet lur og vi andre så LEGO-filmen for 17. gang, tog vi på torvet på Ingerslev. Der er nu ikke noget som at komme hjem med en kurv fyldt med smukke sommerblomster, friske grøntsager, frisk fisk og lidt frugt til juiceren. Det giver lidt fornyet energi, at bruge penge man ikke har på ting man strengt taget godt kunne undvære, men som alligevel bringer hygge og kvalitet til en hjemmeweekend. Vi har indtil videre været til en 9 års fødselsdag, været til et af de smukkeste bryllupper UDEN BØRN, fejret min mands 32. år, fejret svigerfars 75´senstyvende år, næsteweekend står på fejring af en venindes 33. år, et diamantbryllup og så er den august ligesom også gået (hånd i hånd med et gedigent overtræk). Alfred præsterede at skide to gange på torvet og skreg da også hele vejen hjem. Manden tog i Bilka efter rødvin og sådan en lille jerndimmer til at putte bark i, som skal ind i grillen så gasgrillen giver kødet en mere natural-bål-tilberedt-stemning. Vi skal grille 3 fede ørreder i aften. Velvidende at børnene ikke gider spise det. Men Bertil skal være med til, at fylde fiskene med krydderurter og så må han pille lidt i fiskenes øjne med en skydepind han fandt i børnehaven. En lodret lille kvist, der lige nu er hans kæreste eje. Børn er søde.

Min barsel er snart slut. Knap 3 uger igen. Tanken gav mig mavepine for et par uger siden, men jeg må indrømme, at jeg begynder at se frem til lidt alenetid herhjemme eller inde i byen, uden børn. Jeg ser frem til, at finde et job der passer ind i vores familieliv og ser også frem til den kommende tids jobsamtaler. Et nyt kapitel er lige om hjørnet, men nu skal familelivet dyrkes for fuld udblæsning og jeg vil kaste mig over fisken sammen med min ældste guldklump.

Ha’ en dejlig weekend og tak fordi du læser med her på min blog. Og velkommen til de mange nye følgere jeg fik på bloglovin’ i går, efter den søde Miriams anbefaling. Miriamsblok.dk er intet mindre end en fest af besøge 🙂

//Camillaimage

 

 

Den distræte mor #3

Du ved du er distræt når

Du for guderne ved hvilken gang hører dig selv sige: FUCK! Nu har jeg hjemmeskoene på igen! imens du skamfuldt tager dem af ude foran børnehavens dør og går barfodet ind…

Du sætter din baby i badekarret og selv tænder for bruseren og når til shampoo-i-håret-fasen før du registrerer at den stakkels baby ikke har fået vand i badekarret…

Du køber og installerer en sele til klapvognen så aktiv baby ikke hopper ud af vognen og slår hovedet. Du glemmer at lukke selen så aktiv baby falder ud af vognen og slår hovedet…

Du tager telefonen og svarer “Det er Alfred”…

Du vender vrangen ud på dine bukser og tager i Bruuns galleri…

Du køber alt for små sko, som ikke kan byttes, fordi der ikke var tid til at prøve dem, da barnet dikterede MAD og SØVN NUUUU…

Du tager i Netto for at handle ind til madpakker og kommer hjem med en flaske rødvin og en pakke cigaretter…

Når du løber rundt om bilen, iført hjemmesko, med 11 kilo baby på den ene arm, en jakke, 4 madkasser og en bilnøgle i den anden, imens du forsøger at få søn og naboens datter ud af bilen uden at 6 måneders affald fra bunden af bilen vælter med ud og blæser rundt på institutionens parkeringsplads. Affald der vidner om alt for mange drive-in besøg hos mcD, for mange krydderbolller, brikjuice, 2 gamle madkasser med for længst rådnet indhold, 3 strømper, bukser, bluser, jakker, trøjer, 5 forskellige sko, en bæresele, 2 tæpper, 46 små plastikskeer, hårnåle, en grøn Look (!?), 4 halvliters cola, 3 coffe-to-go krus, en tom kagekasse fra langenæsbageren, 40 kvitteringer fra langenæsbageren, 2 sorte og bløde gulerødder, et halvt æble, en findelt mundfuld gulerod, en håndfuld sten, et fiskenet, 2 håndklæder, en spand, en halv trillebør strandsand, 16 sutter og et maskingevær…

Når du på trods af førnævnte ingen skam i livet ejer og derfor ikke får prioriteret en rengøring af bilen…

Når du giver naboens datter et kram i stedet for sønnen og haster ud af institutionen og efterlader “Jeg er ikke startet i vuggestue endnu” baby på gulvet i fællesrummet…

Når du hælder youghurt i koppen og vand i skålen og stiller det foran sønnen, som ikke er fan af rutinebrud fra morgenstunden og derfor forsøger at forklare sønnen, at det er pippi langstrømpe dag. Dagen hvor alt er omvendt og skørt. Sønnen havde natuligvis aldrig hørt om sådan en dag og havde heller ikke denne morgen lyst til at stifte nærmere bekendtskab med konceptet…

Når du laver 12 punkter på en 10-punkts liste…

//Camilla

 

(Indlæggets thumbnail er lånt fra den søde Sidsel som blogger på HenkogtHverdag.dk)

Om at slå op med rutinen

Jeg sad forleden formiddag i to skønne veninders selskab og hældte et par liter kaffe ned i svælget imens vi sludrede om løst og fast. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om nogen bedre formiddag, end én af slagsen i selskab med veninder og en masse snak. Og kaffe. Jeg bliver altid inspireret i og af deres selskab. Denne formiddag snakkede vi bl.a. om hverdagen. Hvordan en hverdag ret hurtigt kan blive triviel og rutinepræget. Timerne fra sidst på eftermiddagen til børnenes sengetid, bliver herhjemme, ret så ofte brugt på følgende: Leg på stuegulvet eller i haven, ramasjang, oprydning i køkken inden aftensmaden skal laves, spisning, oprydning igen, ramasjang og lidt leg inden aftenbad eller vask, putning og tvkiggeri inden vi selv lukker vores tunge trætte øjenlåg. Det er fint med den kedelige hverdag i små doser. Der må gerne være ro på, en genkendelighed for de små. Men det er rigtig fint, at være i stand til, bare en gang imellem, at bryde den.

Jeg overvejer, som den diktator jeg til tider kan være, at nedlægge veto og indføre tv/internetfri tidszoner herhjemme. Ikke fordi det fylder vanvittigt meget, men fordi jeg tror vi kunne lære rigtig meget af det. Hvad ville aftenerne ikke kunne bruges på af hyggelige og kreative tiltag, hvis tv’et ikke slugte tiden og samværet?

Jeg har flere gange læst, at tv’et kan medføre stilhed i et parforhold. Ikke den stilhed vi alle hungrer efter, som jeg unægtelig gør, når jeg har været alene med ungerne i flere dage, hvor de skriger på skift og larmer med deres pistoler, fjernstyret biler, ramasjang og ipads fra morgen til aften. Det jeg mener er stilheden, hvor man er stille fordi man ikke længere kan finde ud af at tale sammen. Den form for stilhed vil jeg gerne holde udenfor vores 4 vægge. Der skal være noget at tale om. Men hvis vi skal tale sammen, skal det være om andet end det TV’et dikterer.

Vi er så magelige indrettet. Vi trives på den ene måde fint i vante rammer, med rutinerne og det kendte. Omvendt stresser vi vildt over at være unge og leve mere rutinepræget end mine pensioneret bedsteforældre. Vi vil jo gerne leve LIVET! Vi vil gerne have én på opleveren, uanset om det er stort eller småt. Vi vil gerne have mere overskud, mere energi og mere nærvær. Vi skal være bedre til at parkere den der magelighed på hylden og hive spontaniteten ned i stedet. Slukke tv’et og sætte os ud i ungernes legehus med et glas rødvin eller en kop kaffe. Hvis man som undertegnede er i kronisk søvnunderskud kan kaffen måske erstattes af en kop te. Grøn te. Ellers bliver der bare så mange ekstra vågne nattetimer. En risiko man ikke løber! Man kunne lave et bål en mandag aften. Kaste alle dynerne ud på altanen og læse godnathistorier i aftensolens skær på en tirsdag.  Læse krimier i hængekøjen i haven, sammen, når ungerne er puttet. Måske skulle man spise rugbrødsmadder på legepladsen i stedet for kødsovs ved spisebordet. Det kunne også være, at man skulle starte en familie-madklub, hvor man skiftes til at invitere og servere og have alle ude igen inden børnenes sengetid. I stedet for at tænke på alt det uoverskuelige i sådanne tiltag, så kunne man overveje hvor meget positivt man ville få med sig i bagagen. Mange bække små…. Sikke en å, hvis vi kastede os ud i at slå op med rutinen.

Mit livs to-do-liste bliver længere og længere for hver dag der går! Det stresser mig ikke. Det gør mig glad. Den dag listen bliver kortere og kortere, det må være den dag man er mæt. Både af oplevelser og af livet.

//Camilla