At være nogens mor- Gæsteblogger Karmamilli

Så er der besøg igen her på los bloggos. Denne gang er det (også) en meget sød, åben, sjov med-mor og bloggerpartner in crime; Christina. Christina blogger under navnet Karmamili. Måske har du hørt navnet før. Måske er det fordi hun var nomineret til Årets blogger. Nu er hun på besøg og det smiger jo et udbrændt æsel som mig, at hun bruger et par linier på mig i sit indlæg. Al den kærlighed på en mandag! I dag handler det om:

At være nogens mor

karmamili

D. 23 juli 2012. Kom første ve. Vi var i sommerhus hos svigerforældrene. I noget så ironisk som 2. KLITrække fra Bjerre Strand (undskylder på forhånd min ultra platte humor). Først 3 dage senere. D. 26 juli kl. 9.57 blev jeg nogens mor. For allerførste gang i mit liv.

Det er stort. Det er så edderspændt kæmpe kodyl stort! Og så gør det kraftstejlme ondt. Ja sgu! Mega mother fucker ondt!

Hej, jeg hedder Christina. Jeg er 33 vintre og mor til 2 banditter. Og så er jeg blogger. Eller blotter, som det jo egentligt er. Jeg er vild med børn og alt hvad de er støbt af. Ligeså meget som jeg nogen gange har lyst til at tyre håndklædet i ringen. Hoppe på den første flyver til Bahamas. Og kaste mig på en solseng med en Mojito (læs: favorit drink næstefter den hvide russer, den passede bare ikke til mit sandstrands-palme-azurblåt-hav image). Helt alene!

Nå, siden det sidste nu ikke er en option. Endnu. Der er noget med noget økonomi. Og i al fairness, ville jeg sgu nok komme til at savne alle medlemmer af matriklen førend jernfuglen havde krydset Atlanten. Så har jeg valgt at favne MORskaben med alt hvad den kommer med i rygsækken. Og ikke kommer med. Jeg har valgt at udstyre min reol med materialer om selvsamme avl. Og jeg har faktisk også læst det. Meste.

Nogengange laver vi crazy ting i vores lille kvartet. Løber nøgne rundt i hytten og leger indianer fangeleg. Eller faker at vi er madanmeldere på en nyåbnet restaurant. KUN for at se om betjeningen ændrer karakter (It did. Og det var SKIDE sjovt. In case nogen sku´ få lyst til at gøre os kunsten efter). Andre gange råber vi så højt at vinduerne ryster, man givetvis kan høre os på månen og alle efterfølgende har brug for en Halls.

Der sker jo så dét at jeg indimellem grifler lidt tanker ned. Og allerhelst med tips. Tips til hvordan man kan overleve dét at være forældre. For det har man sgu brug for. Jesus. Jeg synes lidt jeg ved hvad jeg taler om. Eller det bilder jeg mig ind. Jeg er jo på ingen måde hverken børnelæge, børnepsykolog, børnepædagog, børnehjerneforsker-olog. Eller noget som helst andet. Jeg er bare en ingeniør med en medfødt interesse i alt under (og lidt over) 1 meter, med ben og arme. Men måske det i virkeligheden også er meget godt, at få det serveret på sådan en tallerken. En tallerken der ikke har læst manualen. Er blevet kastet med og har overlevet. Og ikke den pæne Musselmalede der kender alt det korrekte og kommer direkte fra Magasins bolig og indretnings afdeling.

Jeg har blottet i 7,5 måned. Og for nogle uger siden skriver søde Camilla til mig. Camilla og jeg kender ikke hinanden. Men Instagram did its magic. Og nu føler jeg faktisk jeg kender hende. Godt. Og jeg kan li´ det. Har stadig griner over vores første `Samtale´ i et kommentar felt på IG. Måske det var mig der spurgte “Hvorfor Camillate?”. Svaret var iallefald noget med meget kaffe. Og lidt for lidt te. Men at det i virkeligheden heller ikke spillede. Lidt for meget kaffe havde sneget sig ind i CamillaTE´s univers alligevel. Hvortil jeg responderede, om ikke CamilLATTE så i virkeligheden havde været mere passende? Medmindre hun da drak den sort.

Nå, men søde Camilla skrev altså. Om ikke jeg havde lyst til at gæsteblogge. O.M.G. (skal læses som bogstaver. Det virker bare bedre). Om jeg ville. Jeg var pavestolt. Og spurtede ind til Bastian (læs: stadig min kæreste) og fremviste stolt mailen.

“Se skat!”

“Der er nogen der kan li´ hvad jeg skriver. SÅ meget at hun vil have mig til at skrive et indlæg til hendes blog.”

“Er det ikke sejt” (som min søn på 3 ville have sagt det. Og måske os mig selv. Han har det i virkeligheden nok ikke fra fremmede. Ved nærmere eftertanke).

Jeg takkede selvfølgelig MEGA meget ja! Og så gik jeg i sort. For hvad fa´en skriver man om? Det skal jo både være underholdende, relevant, bloggeragtigt, ude af mængden og mig. Og nu er det her. Indlægget. Det er vel egentligt slut nu? Tænker ikke I gider læse mere. Er imponeret hvis I er nået hele vejen herned. Så siger jeg ydmygt tak. Og I er selvfølgelig velkomne til at tjekke ind hos mig, når I har læst hos Camilla. Måske I kender mig lidt nu? Om ikke andet, håber jeg inderligt I har følt jer underholdt.

For en god ordens skyld, vil jeg runde af med en fun fact.

“Vidste I at man siger at man kan se på en højgravid kvindes mund når hun er i fødsel? Hun skulle eftersigende blive slap i kæberne og få hængemule (hahaha. Det er dét hængemule er! AHAHAH dét gik lige op for mig dér). Nå, men der er jo noget om at vagina og mund er én og samme satan. Så, altså, når fødetøjet er slapt og parat til at skyde baby ud. Så bliver mundtøjet det også. SMART ikke?”

Måske vi ses igen? Måske hér? Måske på Karmamilli? Uanset vil jeg ønske jer en fantastisk dag. Over hele linien.

Klem Mama C

Kig forbi Karmamili.dk og hendes facebookside

 

The Sexy Wife #4

Lidt influenza, arbejde, en røvfuld kulhydrater af de hurtige plus timelange middagslure inden aftenvagt, har jeg brugt tiden på siden sidste weekend. Jeg overlevede de der døgn alene med to børn på hhv. 1 år og 3,4 år. Jeg har været træt siden. What a surprise!

Forleden morgen vågnede ungerne kl.lort. Vi stod op en times tid senere og jeg var i gang med tandbørstningen, da det ringede på døren. Bertil væltede begejstret ud og åbnede. Der stod en hel flok mænd med polsk accent i neon – vejarbejdsuniformer. Min første tanke var; “Hvem designer den slags arbejdstøj??” men så kom jeg i tanke om, hvordan jeg selv så ud… Jeg havde min mors alt for stramme natbukser på, som ikke bare stumpede, men som også lavede cameltoe flere steder (ja det er muligt!) og vrangen vendte udad. Jeg havde én af Murerens aflagte t-shirts på, som han kasserede i weekenden, da den stumpede på maven. Dem der kender Mureren ved, at vi er lige høje sådan ca. Den stumpede derfor også på mig. Faktum er, at det ikke var på Beverli Hills 90210 måden, men på Mallorca-mave-måden. Og jeg havde ikke bh på.

Bertil havde åbnet hoveddøren, så der var ikke noget at gøre. Intet! En ældre mand trådte frem fra mængden og spurgte, hvor de skulle grave fibernet ned henne… Jeg vidste intet. Så jeg måtte ringe til Mureren. Foran fibernet-folkene, der snakkede et sprog jeg ikke forstod men som grinede på en måde, selv en komapatient ville opfange. Der, til offentlig skue måtte jeg stå med telefonen i det ene øre, Alfreds fingre i det andet og en 3 årige der borede sit ansigt ind mellem mine baller.. Hånens latter!

Ud i haven med Alfred på armen, så jeg kunne vise dem, hvor de skulle grave, imens Alfred hev op i min T-shirt for at vise graverne, hvor store “bollehåndtag” kan være, når man ifører sig er par alt for stramme natbukser.

Jeg har taget en beslutning! Jeg smider alt nasty nattøj ud, tager tøj på på øverste sal, INDEN jeg går nedenunder. Slut med aflagt tøj, joggingbukser og misfarvede, hullede strømpebukser. Fra og med idag vil man uanset hvornår man banker på min dør, møde mig i, hvad der ligner normal størrelse tøj. Slut med, at gøre sig selv til grin mere end højst nødvendigt, hvorfor jeg da også må til at overveje, at have sko på, der kan bruges både inde og ude….  De næste 4 dage står den på arbejde. Og søvnunderskud, for institutionerne har lukket i weekenderne, så der er ingen lur til mig før jeg skal møde. Jeg lever livet på kanten…

Jeg vil bare endnu engang takke jer der læser med. Det er skønt med jeres hilsner her og der. Jeg er ikke så struktureret ifht. at få udgivet indlæg, for tiden er knap nok til at få børstet tænder. Jeg vil lige smide et par links til gamle indlæg, som jeg selv er glad for, og som måske kan være fint tidsfordriv for de nyere læsere, hvis tiden skulle være til den slags. Rigtig god weekend til alle. Må I sove tungt og længe, få varm kaffe, kys og rødvin ad libitum. Pøj pøj 😉

//Camilla

Hvem er CamillaTe og hvorfor egentligt CamillaTe når hun kun drikker te når hun rammes af de årlige influenzaer? Check It Out Her

Det kommer måske bag på nogen, men det lykkes ikke for os alle, at opretholde en nogenlunde egenomsorg under en barsel.. Deraf  The SexyWife #1 og The SexyWife #2 og The SexyWife 3

Apropos the sexy wife, så handlede det på et tidspunkt om, at stoppe med at hate på sig selv og gøre noget ved tilstandende derhjemme, i stedet for at brokke sig. Dem der kender mig ved, at jeg i sekundet er en handlingens kvinde, men med massive dårlige vaner, så derfor har intet forandret sig. Læs alligevel om det at Tage Ja-trussen på …

Og så har jeg været ganske ærlig om det der parforhold, som uanset børn eller ej ikke er en evig dans på roser. Selvom det var grænseoverskridende at udgive sådan et helt privat indlæg, så gav det rigtig god feedback og ikke mindst søde mails fra andre mænder og damer, som gerne ville høre nærmere om vores parterapeut. Med dette indlæg forsøgte jeg at bryde et tabu, at være nygift og have brug for hjælp. Parterapi er det bedste vi har gjort ud over at finde hinanden og avle børn. Virkelig!

 

 

Jeg jinxede det! Græsenke #4

• Antal gange jeg fortryder, at vi tog i Bilka OG Toys ‘R’ US : Lige så mange gange som der er decimaler efter kommaet i Pi ! 

• Antal raserianfald hos begge unger: 23 

• Antal “Jeg vil ha’ den der” i Bilkas kødafdeling(?) OG i Toys ‘R’ Us: 56000

• Antal gange jeg fortryder, at jeg ikke bare købte den selvkørende bil til 5000kr for at få fred: 3 

• Antal gange jeg fik et tak for den fine kasse playmobil jeg trods alt besluttede at købe til den ældste: 0

• Antal gange den mindste legede med det lysende, farvede og larmende stykke legetøj han fik med hjem fra legetøjshelvede: 0

Vejret bød ikke på sol. Jeg vælger ikke at tillægge det noget andet end et tilfælde. Trods en lortetur i Bilka fik jeg købt en rødvin til 129kr. Jeg så ikke på prisen. Jeg greb bare ud efter den første og bedste vin. Jeg overvejer at åbne den nu… En lille middags-treat… Men det kunne blive en glidebane… Eller kunne det?? 

   

//Camilla