10 vanvittigt irriterende lyde

Som man som regel hører i en børnefamilie…

1. Lyden af en IKEA taburet uden filtdutter under benene, der trækkes hen over flisegulv i en uendelighed

2. Lyden af små tænder der bider sammen om de famøse metalskeer som alle børn får i dåbsgave

3. Lyden af utilfredse, utålmodige børn der sidder ved spisebordet og ikke kan vente ét sekund mere på den 400 grader varme havregrød, som liiiiiige skal blive kold

4. Lyden af vågne børn mellem 22 og 06

5. Lyden af en tallerkenfuld mad lavet med kærlighed, der i en rask bevægelse kastes på gulvet

6. Lyden af en baby der presser og klemmer 2 minutter efter at man har skiftet ble

7. Lyden af LEGOfilmen og Frost i fjernsynet

8. Lyden fra vaskemaskinens knapper der bipper og bimler, når man ved at der ikke er nogle voksne ved vaskemaskinen og man ikke kan få øje på sin etårig. Som har sat en vask over. Med én strømpe. Ved 30 grader. I 2 timer

9. Lyden af opvaskemaskinen, emhætten, vaskemaskinen og tørretumbleren der kører samtidig på 8.time

10. Lyden af børn der kører din ret nye iphone hen over et møgbeskidt og sandbefængt gulv med forsiden nedad

børn lyd//Camilla

Tanker om min blog

De sidste par uger har jeg gået og spekuleret over bloggen. Hvorfor jeg blogger, hvad jeg bruger den til, hvad jeg egentlig gerne vil med den og hvad jeg bestemt ikke vil. Jeg har haft kortvarige overvejelser om at lukke den ned. Men den tanke skyldes vidst travlheden i tilværelsen pga. nyt job. Den er slået hen igen. 

En gang i mellem får jeg mails (ikke personlige mails) fra en eller anden gigant-blogger, som blogger om det at blogge. Hun skrev, at det handlede om at få læsere til sin blog. Det giver mening. Hun skrev at det bedste var, at spytte indlæg ud hver dag. Det behøvede ikke være “gode” indlæg hver gang…

Jeg står lige af det der blogtog. Jeg får da stress! Jeg har simpelthen ikke et så spændende liv, at jeg kan kaste tanker ud i blogland hver eneste dag. Der ville komme så mange halvhjertede underligt usammenhængende blogindlæg ud, hvis jeg skulle følge rådet. Jeg skriver indlæg når jeg føler for det. Nogle gange er det én gang om ugen, andre gange flere. 

Min intension er ikke at forsøge at skaffe mange læsere. Jeg er meget taknemmelig for jer der læser med nu og hver en ny læser er selvfølgelig velkommen. Jeg har bare ikke nogen strategi for at udvide læsertallene. Jeg tjener ingen penge på min blog. Jeg har ikke reklamer på min side. Jeg er ved at lave mit første og måske eneste sponsoret indlæg, fordi det virkelig gav mening at takke ja. Jeg er ikke afvisende overfor at lave flere, men det skulle være relevant for bloggens tema: Oplevelser og fortællinger fra en træt mor med tunge øjenlåg. 

Så hvad er det lige jeg vil? Nogle gange har jeg lyst til at skrive et indlæg om “Lort”. Om hvor mange tic’s jeg får, når jeg et sted i medie-land kan læse, at der helt seriøst er mødre der lærer deres børn at kalde lort for – hold fast- “PølleNølle”…  

Men så bider jeg mig i tungen. For jeg ønsker jo ikke at gøre nogen kede af det. Træde nogen over tæerne. Og man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus. Vi mødre (og fædre) er forskellige og vi gør tingene forskelligt. Min blog skal ikke være et sted, hvor jeg ytre mig om hvad jeg synes er forkert. Jeg vil gerne fortælle om, hvordan vi gør tingene herhjemme. Så spiller jeg på egen banehalvdel, og dømmer ingen andre end mine egen (til tider elendige) dømmekraft og tilgang til tingene. Men lige præcis den her med PølleNølle fik jeg på en carmoufleret og halvuskyldig måde alligevel flettet ind😉 Det måtte bare ud!

Nogle gange har jeg lyst til at skrive et indlæg om, hvor sindssygt mange latterlige skænderier vi kan have herhjemme. Hvor ukonstruktive de kan være. Hvor dårligt vi kan have det sammen i perioder. Selvom jeg er ganske ærlig, ønsker jeg alligevel ikke at udstille min mand og jeg selv for den sags skyld. Jeg vil ikke udlevere alt om mit privatliv. Alle par har en masse “PølleNølle” at kæmpe med, vi er ikke anerledes. Måske bare lidt.

  
Nogle gange har jeg lyst til at stille spørgsmålstegn ved de mange penge mødre bruger på dyrt mærkevaretøj til deres fuldstændig ligeglade børn. Og designerting på børneværelserne. Men så minder mit dobbeltmoralske jeg mig på, at jeg ikke er et hak bedre selv. Jeg bruger mange penge på kage og genbrug- og kan jeg virkelig tillade mig at lave indlæg om, hvad der er mest korrekt?Nej! Faktum er, at det ene feder og det kan man ikke sige om det andet. 

En gang imellem har jeg lyst til at starte debatter herinde. Tage fat i emner som er aktuelle. Men det skræmmer mig også, at skulle åbne et vindue for de der halv aggressive mødre med markante holdninger til alt og intet, og som ikke er blege for at flette lidt bandeord og udråbstegn afsted. Selvom jeg kan være en frostknold eller fremstå kølig og ligeglad, så er jeg konfliktsky og kryber langs vægge, når mormafiaen er ude med løftede pegefingre og en rive. 

Nu vil jeg, med sovende fingre for jeg skriver indlægget på min iPhone, gå ned i stuen til resten af familien og kysse dem med min über dårlige ånde, som jeg slæbte med hjem i aftes efter en tur på Forlæns og Baglæns i Jægergårdsgade med barndomsveninde. Udover cigaretter, stod den på blæksprutte og iskaffe. En killer-kombi som ikke er for dem med sarte næser. Heldigvis lider alle Bjerre-drengene af polypper og næsten-kronisk-stoppede næser. 

Ha’ en fin søndag❤️

//Camilla