Lort og lagkage

kollikbertilJeg har fulgt Lortemors blog i lang tid. Jeg fandt lidt trøst i, at jeg ikke var alene om at føle mig som sådan en rigtig lortemor. Jeg havde ikke nogen omkring mig, som oplevede eller åbent snakkede om, hvor hårdt det var at få børn. Så jeg forsøgte at fremstå overskudsagtig. Ligesom dem omkring mig. Men det blev et pinagtig forsøg. For jeg havde ingen overskud. Jeg var usikker, træt, bange for at gøre noget forkert, mega træt, frustreret og slet ikke parat til at give afkald på “Camilla-tid”.

Der bliver tilsyneladende i medierne talt om, at der er for meget fokus på det negative ved dét at få børn. Da jeg fik Bertil for snart 3 år siden blev jeg MEGET overrasket over, at det ikke var så lyserødt som jeg synes det så ud til på de sociale medier, i tv og i bøgerne. Jeg synes det var en vanvittig omvæltning at blive mor. Jeg tacklede omvæltningen virkelig dårligt, set i bakspejlet. Jeg forstod slet ikke at barnet ikke ville sove om natten. For det gør mennesker jo! Jeg forstod slet ikke, at jeg efter 3 måneder, ikke længere kunne amme. For det kan mødre jo! Jeg forstod slet ikke, at barnet ikke ville ligge i en barnevogn. For det hedder jo en BARNEvogn! Jeg forstod slet ikke, at han skulle skrige så højt og længe. For babyer sover og pludre og smiler! Og sådan kunne jeg fortsætte. At vi købte hus oveni gjorde selvfølgelig ikke situationen bedre. For det betød, at jeg var alene fra kl. 6 om morgenen til kl 22 om aftenen. Som Danmarks mest usikre mor. Med det laveste mor-selvværd. Heldigvis voksede jeg med opgaven. Det gør man jo på et eller andet tidspunkt. Man bliver klogere hver eneste dag. Man lærer sit barn bedre at kende hver eneste dag.

Nu er der for meget fokus på det negative. Det er ikke rigtig til at blive klog på. Jeg tror (og håber) at alle ved, at det er en meget stor og ubeskrivelig gave at blive forældre. Det er også en meget stor opgave. Det er mega hårdt arbejde. Det koster grå hår, hængepatter, appelsinhud, store frustationer, en omgang parterapi, skænderier og uenigheder om opdragelse, opførsel og sidst men ikke mindst koster det nattesøvn. Det er da kun en fin ting, at være ærlig om det. Jeg vil ihvertfald ikke påstå, at det er piece of cake. Heller ikke selv om jeg har fået et dejlig nemt barn anden gang. Det er stadig hårdt. Jeg sover ikke meget om natten og bliver vækket urimelig mange gange af både den store og den lille. Og af mandens snorken. MEN! Når spradebassen kigger dig i øjnene første gang, når ungen siger mor eller far første gang, smiler, pludre, når den lille mus putter sig helt ind i din armhule og kigger dig dybt i øjnene, når de siger “jeg elsker dig” for første gang, når de griner, når de lærer nye færdigheder osv. osv., ja så er det bare det hele værd. De positive ting ved det at få børn, opvejer alt det negative. Sådan føler jeg. Jeg kan selvfølglig ikke tale på alle mødres vejne.

Jeg har et barn, som gav mig en hård start i mor-rollen. Jeg har også et barn der har gjort min rolle som andengangs mor meget nem. Så jeg kan skrive og fortælle om begge dele. Og det vil jeg gøre. For begge dele har lært mig rigtig meget om mig selv og det har lært mig ting, jeg ikke vil undvære. Jeg synes det er fint, at der er fokus på det knap så idylliske i børnefamilierne. For jeg ved, at der bag alt det hårde, også er en masse smil og gode stunder.

Heldigvis! Ellers ville ordet “søskende” vel næppe eksistere. Selvom den slags ikke altid er planlagt.

morbertil

 

// Camilla

3 tanker om “Lort og lagkage”

  1. du er bestemt ikke alene om at føle de ting og igen kan jeg bare se at jeg ikke er alene i verden om ikke at leve det perfekte liv online, ikke at jeg ikke ligger perfekte billeder ud af mit barn men jeg er bestemt blevet bedre til også at ligge billeder ud når tingene er svære, for ja det er PISSE hårdt at blive mor og også hårdere end man kan forestille sig inden man får børn! Jeg er ked af at sige det (eller næe det er jeg ikke) men dem der siger at det er En dans på roser at få børn LYVER! Jeg er meget mere fan af at man også viser lidt af sin sårbarhed for det viser bare at man erkender at man til tider kan have en “lorte dag” og ved du hvad det er OKAY at sige det højt for tror 9 ud af 10 mødre har det på samme måde 😉 tak for endnu et ærligt opslag

    1. Præcis. Selvfølgelig skal der være plads til at prise det lyserøde når det er skønt og dejligt og godt og nemt. Men der skal også være plads til alt det andet. Og jeg tror, at begge dele er vigtige. For det er både lort og lagkage at blive mor. Hvis der ikke var lort, satte man ikke nok pris på lagkagen. Og hvis alt var lagkage var der nok et eller andet HELT galt tror jeg 😉

  2. Hej Camilla 🙂
    Indrømmet, det er første gang jeg vist har bevæget mig ind på din blog. Det er ikke lige de emner jeg læser mest om.
    Men jeg kan godt lide at læse blogs, der ikke maler en rosenrød version af livet, men tegner et billede af en virkelighed og en virkelig person.
    Dine beskrivelser af arbejdet som nybagt forældre gav mig lidt at tænke over. Min søster har to små drenge på 5 måneder og 3 år, og flere af mine venner har også fået små børn. Har faktisk ikke skænket deres nye arbejde, de store tanker før nu.
    Og så fik du mig til at sidde at smile med dine beskrivelser af de lykkelige stunder du oplever med dit barn. Dejligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *