Living la vida loca

Sommeren er slut – det har den vejrmæssigt været før den begyndte, men sådan er det. Det er okay, for der er også noget hyggeligt over islandsk strik, stearinlys, bålhygge og duften af regnvejr i juli og august.

Hvad sker der lige af spændende ting i Camillas liv, som gør at hun fuldstændig glemmer den der blog?!?

Den obligatoriske undskyldning er naturligvis et fuldtidsjob og øjeblikkelig komatilstand i det sekund ungerne falder i søvn om aftenen.

Weekenderne flyver afsted, selvom jeg er så priviligeret ikke at have weekendarbejde. Sommerfester, ture i leos legeland, fødselsdagsfester med helstegt pattegris, dans til kl. 5 om morgenen med resterne af grisens legemsdele i hånden og alt muligt andet – ja så gik august jo næsten også. Jeg slutter lige stimen af fester af med en tøsefest på fredag og jeg frygter lidt, at efter en arbejdsdag + sommerfest i børnehaven efter arbejde sender mig direkte i koma efter den første øl. To be continued…img_1054.jpg

Jeg har tilbragt den sidste del af sommeren hos en kiropraktor og en fysioterapeut som begge kunne konstatere, at mit bækken er slapt, udueligt og skadet efter 2 graviditeter. De fraråder mig i øvrigt en ny graviditet. “Sikke en lettelse for dig Camilla, som er så udbrændt at skrækscenariet vil være en nr. 3” ville den trofaste læser måske tænke. Ja! Ville jeg svare før den udmelding kom, men nu er der sjovt nok et eller andet inden i mig, der pludselig synes at en nummer 3 ville give SÅÅÅÅÅ god mening….

Som jeg lå der på briksen i fosterstilling en tidlig morgen i sommerferien, med hold i ryggen, iført et par trusser jeg fik vendt forkert da jeg i al hast flygtede ud af hoveddøren 30 min. tidligere for at nå den akutte tid- følte jeg skam. Skam over indholdet i min undertøjskurv min alder taget i betragtning. Skam over, at trusserne var med vrangen ud af og bagsiden foran. Der sad det der mærke med trussestørrelsen på, med fed skrift og stirrede mig ind i øjnene. Det kommer ikke nogen ved hvilken størrelse – men der kunne ligeså godt ha’ stået WARNING! Min BH der engang var hvid var blevet grå og virkelig sørgelig. Jeg trøster dog mig selv med, at en kiropraktor midt i 40’erne har set mange distræte mødre gennem tiden. Følelsen af ærgelse og skam over manglende egenomsorg kommer man ingen vegne med og lægger op til en form for strategi.

Derfor!Er jeg startet hos en diætist.

Når man har et råddent bækken skal det genoptrænes før man må starte op med motion. “Sikke en lettelse for dig Camilla, som virkelig hader at få pulsen op over de 70 ” Ja! Ville jeg svare før den udmelding kom, men nu er der lige pludseligt et eller andet inde i mig som giver mig en ustyrlig lyst til at løbe et marathon på betonveje uden en god sål på løbeskoen. Diætisten har gennem en overskuelig kostplan uden nogle løftet pegefingre givet mig et sundere alternativ til træstammer, snøfler, studenterbrød og mcdonalds. Det går nogenlunde kan jeg informere dig om. Kostplanen er god og jeg deler gerne ud af indholdet, hvis nogen skulle sidde derude og have lyst til at tabe sig uden at få pulsen op over de 70. Hvis man har lidt tålmodighed og en rygrad skulle det ikke være svært.Er man ikke i besiddelse af de to ting, kan vi også finde en fælles nævner dér.

Meget andet er sket hen over sommeren. Vi overlevede familiecamping på Fyn trods en solid omgang maveinfluenza, 200 meter til toiletterne, køjesenge uden sengehest og virkelig kolde nætter. Vi overlevede de lange køreture rundt omkring i det ganske danske land for at besøge familie og venner med to hidsige og meget temperamentsfulde drenge på bagsædet. Sommerferie med småbørn er ikke lige idyllisk for alle. Jeg trængte til ferie efter sommerferien.

img_0429.jpg

Mureren fyldte år for et par uger siden og sprang ud som selvstændig og i den anledning bookede jeg et 5 stjerners hotel i Hamborg (for 2!) og ser nu rigtig meget frem til tosomhed, caféhygge, uforstyrret samtaler, shoppetur og at genkalde mit vanvittigt gode tyske sprog….Jeg glæder mig til at høre lidt om hans nye tilværelse som selvstændig og han ser formentlig frem til at høre lidt om, hvordan det står til med mig i mit job. Tæller ned til fredag den 9. september. Auf Wiedersehen….!

img_0569.jpg

 

Til slut kan jeg fortælle, at jeg har sagt ja til at skrive mit andet sponsoreret indlæg i min tid som blogger. Jeg har sagt ja, fordi det giver mening for mig og ungerne at afprøve denne fine tingest som jeg fik tilsendt i sommerferien. Det kan I læse mere om i næste blogindlæg som – hold fast – er lige på trapperne.

Tak til de søde nordjyder som efter sigende har efterspurgt livstegn fra mig.

Jeg håber at du har haft en rigtig dejlig sommer og holder skruen lige i vandet.

//Camilla

 

En upædagogisk december…

Jeg er en god mor, bestemt! Men jeg er ikke sådan en mor som jeg tænkte at jeg ville blive. På én måde er jeg bedre på en anden måde er jeg værre. Det afhænger lidt af konteksten. Jeg synes jeg er rigtig dårlig til at takle hysteriske anfald. Men jeg er blevet en ørn til at beherske mig når ungerne fester om natten. Jeg er god til at finde på aktiviteter i ulvetimen men jeg er mega dårlig til at takle når hytten sejler i legetøj, madrester og lortebleer. Jeg har gravet en masse mor-selvtillid frem som årene er gået, så jeg slår ikke mig selv i hovedet hver eneste dag over ting som jeg kunne have tudet over, da jeg fik Bertil for 3,5 år siden. Det er heldigt, at det er den vej det går.

Men december i børnehøjde giver mig lidt pres… For det første ved dem der kender mig, at jeg ikke er suuuper pædagogisk. Jeg prøver, helt bestemt! Fx har jeg ligesom resten af det ganske danske land, købt en god damned nissedør. Sådan én der giver anledning til en masse drillerier, nissesnak, pegen og fortællen.

Jeg har sat den et sted hvor børnene ikke kan nå den. Pædagogisk fuck up nr. 1!

Jeg har kun fortalt om nissedøren i det øjeblik den blev hængt op og den er ikke nævnt siden. Pædagogisk fuck up nr. 2!

Jeg glemte at købe chokoladejulekalender til Bertil. Han er formentlig den eneste i børnehaven der ikke har én og han er udemærket klar over situationen. Pædagogisk fuck up nr. 3!

Jeg har ikke købt adventsgaver eller pakkekalender. Pædagogisk fuck up nr. 4! Dog reddet på stregen af den dejligste farmor, som har købt spændende sager til begge unger til hele december.

Der var ikke datoer på pakkerne, så jeg finder hver aften 2 “tilfældige” pakker frem til næste dag. Upædgogisk som jeg er, fandt jeg de største pakker frem først. Problemet er nu, at der er 7 pakker tilbage til hver af ungerne. 7 af de mindste pakker, hvor indholdet ser ud til at være det samme hos den yngstes. Jeg måtte pakke dem ud i aftes og fandt en masse små rosinpakker, hvilket Alfred elsker, men han må jo slet ikke få så mange rosiner lige i træk. Havde jeg nu spredt de store gaver lidt mere ud, havde der slet ikke været noget problem. Pædagogisk fuck up nr. 5!

I går var det Bertils tur til at have Drillenissen Julius med hjem fra børnehaven. Det var uventet, men jeg fik da fremtryllet blå mælk og pyntet juletræet med toiletpapir. Bertil fortalte at Nissen gerne ville have risengrød til aftensmad. Men Julius hviskede noget i mit øre, han hviskede at han var herre træt af risengrød for det havde han faktisk fået hele december. I går forlangte han Mc Donalds. So be it tænkte jeg og fløj ud i bilen. Pædagogisk fuck up nr. 6!

Da Bertil var faldet i søvn med Julius i favnen, fandt jeg en gammel strikket nissekone frem som hans tipoldemor har lavet og satte den på Bertils nathylde sammen med Julius. Der sad de og holdt om hinanden og kyssede. Det lignede faktisk en lille kærlighedsaffære. Nissekonens mand blev forvist til sofaen. Da Bertil vågnede om morgenen synes han det var hyggeligt, at Julius havde sovet med sin nissemor på nathylden…. Pædagogisk fuck up nr. 7 blandet med ultra dårlig humor som en 3årige ikke forstår!

Jeg har ikke købt en nissehue til Bertil. Hver morgen spørger ham om han må få en nissehue på i børnehave. Hver morgen hiver jeg hans mørkeblå elefanthue frem imens jeg ihærdigt forsøger at overbevise ham om, hvor fed sådan en hue er. Pædagogisk fuck up nr. 8! Børn skal da have en nissehue!

Reddet af gårsdagens pakkekalender som var en Star Wars hue, kan jeg nu ånde lettet op og forsøge at skaffe en chokoladejulekalender. Det er 4. gang jeg kommer tomhændet hjem fra en bilkatur, simpelthen fordi jeg faldt i staver i delikatessen og glemte alt om mit forsømte julekalenderløse barn. Pædagogisk fuck up nr. 9!

I skrivende stund læser pædagogen fra Bertils børnehave en lille fortælling op fra Julius’ dagbog efter besøget hos os. Alle børnene sidder på gulvet og venter spændt på at høre lidt om noget risengrød, skøre drillerier og en masse hyggestunder. Fakta er, at Bertil var så træt i går, at Ipad og hysteriske anfald fyldte det meste af tiden inden sengetid og pædagogen læser om lidt op for børnene, at Julius ikke har sovet i nat, fordi han har fået en kæreste der er 40 år ældre end ham selv og at han i øvrigt var et smut på Mc Drive….. Pædagogisk fuck up nr. 10!

Glædelig jul fra en scummy Mommy!

img_9631.jpeg

 

 

 

Den distræte mor #3

Du ved du er distræt når

Du for guderne ved hvilken gang hører dig selv sige: FUCK! Nu har jeg hjemmeskoene på igen! imens du skamfuldt tager dem af ude foran børnehavens dør og går barfodet ind…

Du sætter din baby i badekarret og selv tænder for bruseren og når til shampoo-i-håret-fasen før du registrerer at den stakkels baby ikke har fået vand i badekarret…

Du køber og installerer en sele til klapvognen så aktiv baby ikke hopper ud af vognen og slår hovedet. Du glemmer at lukke selen så aktiv baby falder ud af vognen og slår hovedet…

Du tager telefonen og svarer “Det er Alfred”…

Du vender vrangen ud på dine bukser og tager i Bruuns galleri…

Du køber alt for små sko, som ikke kan byttes, fordi der ikke var tid til at prøve dem, da barnet dikterede MAD og SØVN NUUUU…

Du tager i Netto for at handle ind til madpakker og kommer hjem med en flaske rødvin og en pakke cigaretter…

Når du løber rundt om bilen, iført hjemmesko, med 11 kilo baby på den ene arm, en jakke, 4 madkasser og en bilnøgle i den anden, imens du forsøger at få søn og naboens datter ud af bilen uden at 6 måneders affald fra bunden af bilen vælter med ud og blæser rundt på institutionens parkeringsplads. Affald der vidner om alt for mange drive-in besøg hos mcD, for mange krydderbolller, brikjuice, 2 gamle madkasser med for længst rådnet indhold, 3 strømper, bukser, bluser, jakker, trøjer, 5 forskellige sko, en bæresele, 2 tæpper, 46 små plastikskeer, hårnåle, en grøn Look (!?), 4 halvliters cola, 3 coffe-to-go krus, en tom kagekasse fra langenæsbageren, 40 kvitteringer fra langenæsbageren, 2 sorte og bløde gulerødder, et halvt æble, en findelt mundfuld gulerod, en håndfuld sten, et fiskenet, 2 håndklæder, en spand, en halv trillebør strandsand, 16 sutter og et maskingevær…

Når du på trods af førnævnte ingen skam i livet ejer og derfor ikke får prioriteret en rengøring af bilen…

Når du giver naboens datter et kram i stedet for sønnen og haster ud af institutionen og efterlader “Jeg er ikke startet i vuggestue endnu” baby på gulvet i fællesrummet…

Når du hælder youghurt i koppen og vand i skålen og stiller det foran sønnen, som ikke er fan af rutinebrud fra morgenstunden og derfor forsøger at forklare sønnen, at det er pippi langstrømpe dag. Dagen hvor alt er omvendt og skørt. Sønnen havde natuligvis aldrig hørt om sådan en dag og havde heller ikke denne morgen lyst til at stifte nærmere bekendtskab med konceptet…

Når du laver 12 punkter på en 10-punkts liste…

//Camilla

 

(Indlæggets thumbnail er lånt fra den søde Sidsel som blogger på HenkogtHverdag.dk)