Living la vida loca

Sommeren er slut – det har den vejrmæssigt været før den begyndte, men sådan er det. Det er okay, for der er også noget hyggeligt over islandsk strik, stearinlys, bålhygge og duften af regnvejr i juli og august.

Hvad sker der lige af spændende ting i Camillas liv, som gør at hun fuldstændig glemmer den der blog?!?

Den obligatoriske undskyldning er naturligvis et fuldtidsjob og øjeblikkelig komatilstand i det sekund ungerne falder i søvn om aftenen.

Weekenderne flyver afsted, selvom jeg er så priviligeret ikke at have weekendarbejde. Sommerfester, ture i leos legeland, fødselsdagsfester med helstegt pattegris, dans til kl. 5 om morgenen med resterne af grisens legemsdele i hånden og alt muligt andet – ja så gik august jo næsten også. Jeg slutter lige stimen af fester af med en tøsefest på fredag og jeg frygter lidt, at efter en arbejdsdag + sommerfest i børnehaven efter arbejde sender mig direkte i koma efter den første øl. To be continued…img_1054.jpg

Jeg har tilbragt den sidste del af sommeren hos en kiropraktor og en fysioterapeut som begge kunne konstatere, at mit bækken er slapt, udueligt og skadet efter 2 graviditeter. De fraråder mig i øvrigt en ny graviditet. “Sikke en lettelse for dig Camilla, som er så udbrændt at skrækscenariet vil være en nr. 3” ville den trofaste læser måske tænke. Ja! Ville jeg svare før den udmelding kom, men nu er der sjovt nok et eller andet inden i mig, der pludselig synes at en nummer 3 ville give SÅÅÅÅÅ god mening….

Som jeg lå der på briksen i fosterstilling en tidlig morgen i sommerferien, med hold i ryggen, iført et par trusser jeg fik vendt forkert da jeg i al hast flygtede ud af hoveddøren 30 min. tidligere for at nå den akutte tid- følte jeg skam. Skam over indholdet i min undertøjskurv min alder taget i betragtning. Skam over, at trusserne var med vrangen ud af og bagsiden foran. Der sad det der mærke med trussestørrelsen på, med fed skrift og stirrede mig ind i øjnene. Det kommer ikke nogen ved hvilken størrelse – men der kunne ligeså godt ha’ stået WARNING! Min BH der engang var hvid var blevet grå og virkelig sørgelig. Jeg trøster dog mig selv med, at en kiropraktor midt i 40’erne har set mange distræte mødre gennem tiden. Følelsen af ærgelse og skam over manglende egenomsorg kommer man ingen vegne med og lægger op til en form for strategi.

Derfor!Er jeg startet hos en diætist.

Når man har et råddent bækken skal det genoptrænes før man må starte op med motion. “Sikke en lettelse for dig Camilla, som virkelig hader at få pulsen op over de 70 ” Ja! Ville jeg svare før den udmelding kom, men nu er der lige pludseligt et eller andet inde i mig som giver mig en ustyrlig lyst til at løbe et marathon på betonveje uden en god sål på løbeskoen. Diætisten har gennem en overskuelig kostplan uden nogle løftet pegefingre givet mig et sundere alternativ til træstammer, snøfler, studenterbrød og mcdonalds. Det går nogenlunde kan jeg informere dig om. Kostplanen er god og jeg deler gerne ud af indholdet, hvis nogen skulle sidde derude og have lyst til at tabe sig uden at få pulsen op over de 70. Hvis man har lidt tålmodighed og en rygrad skulle det ikke være svært.Er man ikke i besiddelse af de to ting, kan vi også finde en fælles nævner dér.

Meget andet er sket hen over sommeren. Vi overlevede familiecamping på Fyn trods en solid omgang maveinfluenza, 200 meter til toiletterne, køjesenge uden sengehest og virkelig kolde nætter. Vi overlevede de lange køreture rundt omkring i det ganske danske land for at besøge familie og venner med to hidsige og meget temperamentsfulde drenge på bagsædet. Sommerferie med småbørn er ikke lige idyllisk for alle. Jeg trængte til ferie efter sommerferien.

img_0429.jpg

Mureren fyldte år for et par uger siden og sprang ud som selvstændig og i den anledning bookede jeg et 5 stjerners hotel i Hamborg (for 2!) og ser nu rigtig meget frem til tosomhed, caféhygge, uforstyrret samtaler, shoppetur og at genkalde mit vanvittigt gode tyske sprog….Jeg glæder mig til at høre lidt om hans nye tilværelse som selvstændig og han ser formentlig frem til at høre lidt om, hvordan det står til med mig i mit job. Tæller ned til fredag den 9. september. Auf Wiedersehen….!

img_0569.jpg

 

Til slut kan jeg fortælle, at jeg har sagt ja til at skrive mit andet sponsoreret indlæg i min tid som blogger. Jeg har sagt ja, fordi det giver mening for mig og ungerne at afprøve denne fine tingest som jeg fik tilsendt i sommerferien. Det kan I læse mere om i næste blogindlæg som – hold fast – er lige på trapperne.

Tak til de søde nordjyder som efter sigende har efterspurgt livstegn fra mig.

Jeg håber at du har haft en rigtig dejlig sommer og holder skruen lige i vandet.

//Camilla

 

Underbukser er alligevel yt

Der er gået lidt tidsrøver i mit nye job. Både fordi jeg er gået op i tid og fordi jeg nu er på arbejde samme tid som resten af familien er ude af døren, hvilket lægger et klart pres på “Camilla-tid” som nu er nedjusteret til de antal minutter jeg tillader mig at låse døren på badeværelset i ny og næ.

karriere

Jeg forstår ikke, hvor folk får tid til ret meget andet end arbejde og badning af børn, aftensmad plus madpakkeræs inden sengetid.

Jeg trives med den nye tilværelse og jeg er opslugt i og af mit nye job. Det er super spændende og jeg er meget begejstret. Men der er drøn på hver morgen. Der er ikke tid til ret meget andet end det helt basale. Eller er der… Forleden sendte jeg Bertil afsted uden underbukser på. Det er ikke hver dag, at de både får børstet tænder og får en klud i hovedet på samme tid. Hvad man ikke når den ene dag….når man formentlig heller ikke den næste. Man kan vel sige, at jeg nu er blevet sådan en fortravlet karriere-mor med kronisk dårlig samvittighed. Kan man have en karriere indenfor det kommunale? Det er som om kommune og karriere ikke passer sammen som fod i hose. Det sjove af det hele er bare, at det var jeg jo egentlig også før. Altså et slags karriere menneske. Da jeg var aftenvagt på 28 timer. Der bildte jeg mig selv ind, at jeg ville få meget mere tid med mine børn fordi jeg først mødte kl 15. Det fik jeg bare ikke, for jeg gik glip af mange eftermiddage og aftener og de blev ikke afleveret meget senere end kl. 9. Som aftenvagt blev jeg spist op af dårlig samvittighed over, at jeg var så meget væk når resten af familien var hjemme og over det faktum, at de sene aftener gav mig (søvn)underskud og en kortere lunte.

Men hey! Alt er godt. Jeg skal ikke klage. Og jeg vokser med alle de opgaver jobbet og moderskabet byder mig.

Alfred fik dræn i sidste uge. Jeg håber, at vi snart får vores nattesøvn igen. Indtil videre er der ingen forbedring men sommerferien banker på døren og så skal det hele nok gå. Jeg har ikke sovet i et halvt år så et halvt år mere- det tager vi i stiv arm…….

Vi skal syd på i år. En lille smule syd og så stik øst. Til Fynsland.  Drinks, varme aftener, fælles bad og fælles toiletter som deles med 100vis af med-campister. Det bliver kræs… Men vi glæder os. Vi glæder os til badeland, cykelture, madpakker ved vandet, hoppepude (for dem der ikke har født 2 børn vaginalt) og forhåbentlig en masse solskin.

Glædelig sommer ☀️

//Camilla 

2016 – it’s on!

familieSå er vi godt i gang med 2016. Der er sikkert en masse derude i det ganske danske land, som traditionen tro er hoppet på en eller anden stram diæt og meldt sig ind i et fitnesscenter. Jeg er ligesom de fleste andre, en fisk i havet der gerne svømmer med strømmen, for ligesom at spare på krudtet. Jeg er hoppet ombord på nul-sukker vognen og jeg kan fortælle jer, at jeg klarede mandag-torsdag til ug! Da det blev fredag omlagde jeg strategien; Sukker i weekender er tilladt. Undtagen søndag. Sikke en lettelse for min sukker-afhængige krop. Man må starte med at stå, før man kan lære at gå. Det må være mit motto for 2016. Næste skridt bliver noget fitness og derefter nogle grøntsager. Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden, som ældre mennesker ynder at sige. Jeg er som bekendt på vej mod de 32 (næste efterår) så jeg vil kategorisere mig selv som værende i den modne ende af ungdommen. Netop derfor må jeg stoppe op og tænke mig godt om. Jeg har ikke et stofskifte som en hormonbefængt teenager længere, så vægtens udslag er nu overladt til antal skridt jeg går dagligt og en vis mådeholdenhed. Derudover kan jeg i øvrigt fortælle, at en læge på medicinsk endokrinologisk afdeling synes det kunne være festligt at trappe mig ned i medicin for mit lave stofskifte, for at se, hvordan min skjoldbrugskirtel reagerer. Jeg er skeptisk, men følger selvfølgelig lægens ord og går i en osteklokke af udpræget træthedsfornemmelser, værre end normalen. Oh the joy!

Jeg forsømmer bloggen. Dels fordi jeg ikke har meget på hjerte, dels fordi det kræver lidt tid, som jeg ikke rigtig synes jeg har. Beklager, men jeg tænker nu nok, at de der læser med har så rigeligt om egne øre, at det vel nærmest går ubemærket forbi. Moderskabet kræver mere end 24 timer i døgnet. Også selvom døgnet starter kl. ca. 5 og slutter kl. 00.15.

2016, jeg har ikke de store planer. Jeg tænker, at jeg fortsætter med at gøre mit bedste i mit parforhold. Vi har haft den sidste tur hos parterapeuten og det var fedt. Fedt at mærke, hvor meget vi har rykket os og fedt med anerkendelse fra en terapeut der var enig i, at vi helt sikkert har været igennem en ordentlig omgang. Tiden læger alle sår (og husprojekter) og heldigvis er vi kommet igennem på den anden side. Jeg er faktisk lykkelig. Sådan helt ind i maven. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har Mureren i mit liv. Uden ham tror jeg faktisk ikke, at jeg nogensinde kunne være helt mig selv. Og den bedste følelse er, at være helt sig selv i en andens nærvær og føle sig elsket på trods af ekstreme humørsvingninger mellem kl. 5 og 8.00, på trods af mormortrusser, post-teenagebumser og en virkelig dårlig humor.

per

Planen er at spise sundere, dyrke noget motion og få lidt mere energi til at være en god mor i morgentimerne. Det kniber lige nu, men med aftenvagter og morgenfriske børn, så kommer enhver lunte (lang som kort) på prøve. Der er altid plads til forbedringer og jeg har tænkt mig, at forsøge at lade være med at tage sorgerne på forskud. Fx har jeg lige spist en halv plade Marabou med Oreos. Jeg vil ikke tænke på, hvad det gør ved mine lår eller numse. Nej, så hellere tænke på, hvor godt det smagte og hvor sej jeg var da jeg i går kun købte dén ene plade, selvom der var tilbud på 2.

camilla

2016 – it’s on!

//Camilla