Rygrads føljeton

Jeg skylder næsten en update på min mandag. Sandheden er, at jeg ikke skylder noget, jeg har bare en overdreven lyst til at prale lidt. I hvert fald af dagens første time. Da jeg slog øjnene op kl. 04.20 tænkte jeg; hvorfor spilde sin tid på at sove? Hvorfor egentlig ikke tage en omgang natteløb inden solen står op og lade manden om Alfred, som lå og kiggede med store øjne imellem os i vores seng. Alfred faldt i søvn igen kl. 5 og sov en time mere. Apropos rygrad, ja så valgte jeg naturligvis, at lukke mine trætte øjne igen. Kl. 6 var jeg om muligt mere træt end nogensinde. Jeg havde truffet en beslutning søndag aften, så løbe det skulle jeg! Også selvom jeg havde hovedpine og en tå der blødte efter en nedgroet negl. Jeg forsøgte virkelig at finde nogle undskyldninger, der ligesom kunne retfærdiggøre at blive hjemme. MEN! Jeg kom afsted! Jeg løb næsten 4 km med få gå-pauser. Da jeg kom hjem indtrådte ømheden i mine lægge øjeblikkeligt. Jeg troede der ville gå de der 2-3 dage. Det kom efter 2 min. Er det mon et tegn på, at min krop virkelig er effektiv? Min svigerfars badevægt viste at jeg siden morgenens vejning, havde tabt 1,5 kg. Måske er mit stofskifte endelig blevet så højt, at jeg rent faktisk selv kan forbrænde? Uanset, så kunne intet pille mig ned fra min “Fit med de fitte” piedestal. Get fit or die trying. Det er mit nye motto. Et par timer senere kom nogle søde mennesker til kaffe. Jeg slugte da et par nutellamadder og en del kage. Jeg er jo ikke for fin til den slags.. Resten af dagen gik slag i slag. Kage med kage om man vil. Kalorietung aftensmad og aftenskaffe hos svigermekanikken og i dag har på ingen måde været bedre. Løb har indtil videre ikke skabt en eller anden form for lyst til salat og skyr, men i stedet skabt en indre forhandling om og retfærdiggørelse af, at man efter løb kan spise dobbelt så meget. Traditionen tro kan jeg på ingen måde have nogen som helst aftaler med mig selv, så jeg spiste mere end dobbelt så meget. Status er altså: I SUCK! Jeg har kvalme!

Jeg tror der skal en konkurrence med et 4 eller 5 cifret tal på bordet, før jeg kan tage mig sammen. Jeg kender bare mig selv godt nok til at vide, at jeg nu nok ville snyde. Bare en lille bitte smule.

#FitFam #FitLiving #FitForFight #FitFittereFittest #FuckFit #FatFit #FatShit #GetFitOrDieTrying #Trying #Not

//Camilla

(Nej, jeg har ikke løbet Femina løb. Jeg har arvet trøjen af min mor og ja! jeg har det fint med, at folk tror jeg har en vis form for erfaring når jeg løber på de danske landeveje. Det giver vidnerne en tryghed midt i deres “Er det der overhovedet en løbeteknik?!” tankestrøm).

Stik mig en rygrad og det skal være nu!

Søges: En rygrad, et par nos*er og lidt tålmodighed! Man er vel kvinde så no**er har jeg ikke og jeg bliver nu nok aldrig ejer at sådan et par. Hverken i overført betydning eller in real life. Det ene ærgre mig, det andet ikke så meget. Rygrad! Sådan én vil jeg virkelig gerne have. Det at være kvinde, hænger ofte sammen med et ønske om at lave et eller andet om ved sig selv. Jeg er træt af min evige stræben efter at se anerledes ud. Hvad jeg er endnu mere træt af er, at jeg brokker mig uden at gøre en skid ved det. Kan du huske mit indlæg Tag Ja-trussen på ? Det var en lille opsang til mig selv om, at komme i gang med et eller andet som kan gøre synet i spejlet mere tåleligt. Hvor fræk er en kvinde, der som det første om morgenen klager over for store lår, vinkeflæsk der kan slå folk ned til koncerter, render under øjnene og en mave der ikke kan holdes på plads af alverdens stram-ind-undertøj? Ikke særlig fræk tænker jeg. Efter mit indlæg tænkte jeg, at nu hang jeg på den. Nu havde jeg offentligt indledt en kamp mod nej-hatten/nej-trussen. Jeg ville i gang med tiltag der kunne give mit spejlbilled lidt flere komplimenter end dødstrusler. Jeg kom aldrig i gang. Jeg fortsatte mit brokkeri ufortrødent. Jeg står stadig en del morgener foran spejlet og betragter mine høje Henrik Voldborg tindinger, mine sorte render under øjnene og alt det 2 fødsler har gjort imod mig. For leden morgen fik jeg en krammer af min ældste søn, som udbrød “Du lugter af stank mor!” Så ligger man der i sin seng, i sengetøj der skulle have været i vaskemaskinen for længst og lugter af stank iført mandens aflagte hullede t-shirt. Jeg går normalt i bad om aftenen, for at få lov til at bukke mig forover efter shampooen uden at få en eller anden kommentar om mine private dele, eller få stukket en badeand imellem ballerne, men denne her dag besluttede jeg mig for, at tage et bad fra morgenstunden. Mine planer blev spoleret af mit spejlbillede. “I suck!” Jeg trak i mandens løbebukser (for mine egne er åbenbart blevet for små…. jeg bebrejder tørretumbleren selvom de to vidst ikke har mødt hinanden endnu…) og løb for livet. Jeg løb 4 km med Kendrick Lamar i ørene. Jeg var ved at brække mig flere gange, men der var ikke andet for end at fortsætte. Jeg nåede hjem i live. I rock! Gik direkte hen til køleskabet og drak et glas cola. Ikke light eller zero men Coca Cola med et punktum bagefter. I SUCK!

Inden badet måtte jeg lige se om der var sket mirakler efter min såkaldte marathon. Miraklerne var ikke at se på de to deprimerende tal på displayet på den skrøbelige badevægt af glas. Skuffelsen var stor. Hvorfor udsætte sig selv for totur når det ikke bærer frugt? Jeg kværnede to krydderboller med peanutbutter efter mit bad. I SUCK!

Hver mandag vågner jeg med de bedste intentioner for mig selv, helbredet og kosten. Motion kunne skabe mirakler. Men fuck! hvor smager træstammer i sofaen bare bedre end smagen af sved og metal i munden på en løbetur. Hvidt brød med peanutbutter smager bedre end salat. Det er faktum! Faktum er også, at motion er vigtigt! Det kan være en god følgesvend i disse tider, hvor man er udbrændt og kronisk træt, fordi man har småfolk i huset. En salat ville nu nok give mig mere energi på sigt, end en træstamme eller 3. Det ville også skabe mirakler på badevægten af glas.

Nu vil jeg trodse regnen og hoppe i noget fornuftigt tøj. Der er ikke noget der hedder dårligt vejr, når man har en bil og lyst til lækkerier. Netto lukker først kl. 22. LÆNGE LEVE LUKKELOVEN (eller mangel på samme!) I morgen er det mandag. I morgen starter jeg på en frisk. Jeg er optimistisk…

DSC01870

//Camilla

 

(Indlæggets thumbnail er taget fra fromaandk.bloggersdelight.dk )

Fra A-Z om mig

A. Age – 30 år gammel. Nogle dage 88 andre dage 15. For tiden er jeg oftest 88. Når jeg får min nattesøvn tilbage bliver jeg ung igen. Det er jeg overbevist om. Det bliver nok på den der hoverende måde, hvor jeg sidder og tager mig til hagen med et latterligt smil, når mine veninder med babyer brokker sig over, at de ikke sover. Jeg kunne formentlig finde på, at sige noget ala: “Jeg er så træt af at sove så meget” eller “Jeg kan slet ikke huske, at mine børn var vågen før kl. 7. De var så glade for søvn”.

B. Best friend – Min bedste veninde, som jeg kan fortælle ALT til er min søster, Christine. Selvom vi er vidt forskellige og let kan blive uenige, så betyder hun alverdens. Min bedste ven er min mand, Per. Han kender mig bedre end jeg kender mig selv og han er super god til, at få mig til at reflektere og se tingene mere nuanceret. Han gør mig glad og får mig til at grine. Men han giver mig også grå hår, højt blodtryk og dybe panderynker. Ham elsker jeg!

C. Chore you hate – Jeg ved ikke om det, at tørre sig efter et bad går under den kategori… Men jeg er så træt af hele det der efter-bad-ræs! Hvis jeg havde mere tid, ville jeg formentligt synes det var en okay procedure. En total- tørring af korpus resulterer altid i svimmelhed når man vender hovedet nedad, en lille fibersprængning i armen eller nakken. En blodsprængning i det ene øje eller noget helt fjerde.  Rengøring af sutteflasker er også nitten. Ligesom det, at lægge vasketøj sammen. Derfor fungerer gulvet på vores gæsteværelse som garderobe, indtil gæster annoncerer deres ankomst. Så bliver der lagt tøj sammen som aldrig før, ellers bliver det hele proppet tilbage i tørretumbleren eller kastet op på vores soveværelse.

D. Dessert you love – Jeg er svært begejstret for alt sødt. Som i alt. Jeg er et svin og har ikke rigtig nogen stopklods. Pandekager og chokoladekage er klart en af favoritterne.

E. Essential start your day item – Jeg tjekker altid lige min telefon inden jeg står op. En dårlig vane i virkeligheden. Men man er vel afhængig.

F. favorite colour – I haven er lilla min yndlingsfarve. Indenfor er jeg ikke så farveglad. Men jeg har da en petroleumsblå væg i mit alrum og løvegule sofapuder….

G. Gold or Silver – Hvis det handler om, at omsætte det til kontanter så ville det være dumt at vælge sølv. Min vielsesring er guld men jeg er derudover mest til sølv.

H. Hometown – Aarhus. Jeg er født på Trøjborg og voksede op i Riiskov og har boet i Kasted siden jeg var 12. Da jeg flyttede hjemmefra var jeg et smut forbi Randers i et års tid, hvorefter jeg flyttede tilbage til Aarhus (C). Nu er jeg blevet voksen og er flyttet “hjem” igen. Til Kasted.

I. Instruments you play – Jeg spillede engang guitar. Og lidt mundharmonika. Mest når jeg havde fået liiiidt for mange øl. Nu spiller jeg russisk roulette, ved at gå i seng kl. 23/24 stykker og håbe på, at jeg får i hvert fald 6 timers søvn. Det sker sjældent. Russisk roulette er det dummeste man kan spille!

J. Job title – Sygeplejerske, som om lidt skal ud og finde job. Jeg får lidt ondt i maven ved tanken. For jeg har været på to fuldstændig fantastiske arbejdspladser, hvis lige jeg har svært ved at forestille mig at finde.

K. Kids – Bertil og Alfred.

L. Live – Kasted. Byen hvor vi aldrig sover men hvor vi vælter os i søde naboer, børn, kreaklub, læseklub, kaffedates, legeplads-dates, køer, heste og får. Kun 8 km. fra Aarhus C.

M. Mom’s name – Lise. Hun er en fantastisk mormor og mor. Hun er 55 og lægesekretær med mange spændende opgaver.  Min far skal da også lige nævnes! Han hedder Lars. Han er Bertils store idol. Alt hvad morfar gør er sejt. Han er verdens bedste. Mine forældre bor også i Kasted, 500 meter fra os. Det er den største hjælp, at have dem så tæt på når lokummet brænder. Og det gør det som bekendt ret ofte i en småbørnsfamilie.

N. Nicknames – Milla, Bolette (?), Macilla, Rosilla, Cam, Thuesen, Milsen.

O. Overnight hospital stay – De obligatoriske dage på barselshotellet i forbindelse med Bertils ankomst til verden. Der var også engang for en del år siden, hvor jeg sen aften blev indlagt med et anafylaktisk chok og fik at vide, at jeg skulle monitoreres natten over. Jeg havde fået lidt for meget alkohol og skulle til min nieces dåb næste morgen, hvor jeg skulle stå fadder. Jeg kunne med andre ord ikke finde tid til at sove på sygehuset. Så jeg nærmest løb hjem til Åbyhøj fra det gamle kommunehospital, kl. lort om natten loadet med adrenalin og antihistaminer 😉

P. Pet peeves – Jeg kan ikke klare lyden af tænder der rammer skeen når man spiser. Det er sikkert fordi jeg i 6 år har arbejdet på et plejehjem for svært demente, som konsekvent bed i skeerne når jeg hjalp dem med at spise. Bertil gør det når han spiser morgenmad. Jeg får blodsprængninger i øjenene af det.

Q. Quotes you like – Det er bare en fase…..

R. Right or left handed – Det fantastiske ved at være mor er, at man udvikler sådan en form for teknik, hvor man kan bruge begge hænder lige godt, imens baby sidder på din hofte og river dig i nakkehårene og 3 årig hænger på dit ben.

S. Siblings  – Min søster Christine på 29 og min lillebror Jacob på 24.

T. Time you woke up today  – Jeg vågnede da Alfred vågnede. Kl. 07.10!!! Det er vidst 4. gang her i juni at han flotter sig. Jeg har hoveret på facebook og instagram!

U. Unique thing about you – Det første jeg kommer i tanke om, er, at jeg af en eller anden årsag er ret god til at havne i nogle virkelige underlige situationer. Jeg er blevet slået ned af en taxachauffør i KBH sammen med en veninde. Jeg har været med i en busulykke i Tyskland sammen med en masse konfirmander. Jeg har siddet i en sort taxa uden sæder i en brandert. De forlangte 300 kr. for en tur på få minutter. Jeg gav dem 500kr i håbet om at bevare livet. Jeg kunne uden problemer lave et blogindlæg om de mange situationer jeg har befundet mig i før jeg blev rigtig voksen og forsigtig.

V. Vegetable you love – Jeg arbejder på sagen. Virkelig.

W. Worst habit  – Jeg bider negle når tilværelsen bliver lidt for spændende. Jeg er begyndt at smugryge når tilværelsen bliver lidt for hyggelig. Jeg drikker lidt for meget kaffe. Jeg dyrker alt for lidt motion. Jeg spiser for mange kulhydrater. Jeg glemmer at takke min kæreste for alt det han gør for mig.

X. X-rays you’ve had –  Tænderne… Wild life!

Y. Yummy food you make – Hvis jeg har god tid, uden forstyrrelser laver jeg gerne lækker mad. Jeg har bare aldrig god tid. Den bedste hverdagsret jeg orker at bikse sammen er wok med kylling, vandkastanjer, peanuts og sur/sød sauce. LOVE IT!

Z. Zoo animal – Jeg er ikke stor fan af, at se på dyr der får indskrænket deres frihed, men jeg er med på, at vi lære meget om dyrene og at de ikke ville kunne overleve i det fri, hvis jeg iført hættetrøje og en tang valgte at befri dem alle. Direkte ud i Aalborg gader… Isbjørne er interessante. De er enormt udholdende og meget kærlige mødre. De har en pæn pels og kan slå en prober næve.

IMG_6762

//Camilla

Det var Camilla Lyderik, som blogger under navnet ByLyderik der spurgte om jeg ville fortælle lidt om mig selv. Hun er en meget  meget sød mor til 4 drenge.