En upædagogisk december…

Jeg er en god mor, bestemt! Men jeg er ikke sådan en mor som jeg tænkte at jeg ville blive. På én måde er jeg bedre på en anden måde er jeg værre. Det afhænger lidt af konteksten. Jeg synes jeg er rigtig dårlig til at takle hysteriske anfald. Men jeg er blevet en ørn til at beherske mig når ungerne fester om natten. Jeg er god til at finde på aktiviteter i ulvetimen men jeg er mega dårlig til at takle når hytten sejler i legetøj, madrester og lortebleer. Jeg har gravet en masse mor-selvtillid frem som årene er gået, så jeg slår ikke mig selv i hovedet hver eneste dag over ting som jeg kunne have tudet over, da jeg fik Bertil for 3,5 år siden. Det er heldigt, at det er den vej det går.

Men december i børnehøjde giver mig lidt pres… For det første ved dem der kender mig, at jeg ikke er suuuper pædagogisk. Jeg prøver, helt bestemt! Fx har jeg ligesom resten af det ganske danske land, købt en god damned nissedør. Sådan én der giver anledning til en masse drillerier, nissesnak, pegen og fortællen.

Jeg har sat den et sted hvor børnene ikke kan nå den. Pædagogisk fuck up nr. 1!

Jeg har kun fortalt om nissedøren i det øjeblik den blev hængt op og den er ikke nævnt siden. Pædagogisk fuck up nr. 2!

Jeg glemte at købe chokoladejulekalender til Bertil. Han er formentlig den eneste i børnehaven der ikke har én og han er udemærket klar over situationen. Pædagogisk fuck up nr. 3!

Jeg har ikke købt adventsgaver eller pakkekalender. Pædagogisk fuck up nr. 4! Dog reddet på stregen af den dejligste farmor, som har købt spændende sager til begge unger til hele december.

Der var ikke datoer på pakkerne, så jeg finder hver aften 2 “tilfældige” pakker frem til næste dag. Upædgogisk som jeg er, fandt jeg de største pakker frem først. Problemet er nu, at der er 7 pakker tilbage til hver af ungerne. 7 af de mindste pakker, hvor indholdet ser ud til at være det samme hos den yngstes. Jeg måtte pakke dem ud i aftes og fandt en masse små rosinpakker, hvilket Alfred elsker, men han må jo slet ikke få så mange rosiner lige i træk. Havde jeg nu spredt de store gaver lidt mere ud, havde der slet ikke været noget problem. Pædagogisk fuck up nr. 5!

I går var det Bertils tur til at have Drillenissen Julius med hjem fra børnehaven. Det var uventet, men jeg fik da fremtryllet blå mælk og pyntet juletræet med toiletpapir. Bertil fortalte at Nissen gerne ville have risengrød til aftensmad. Men Julius hviskede noget i mit øre, han hviskede at han var herre træt af risengrød for det havde han faktisk fået hele december. I går forlangte han Mc Donalds. So be it tænkte jeg og fløj ud i bilen. Pædagogisk fuck up nr. 6!

Da Bertil var faldet i søvn med Julius i favnen, fandt jeg en gammel strikket nissekone frem som hans tipoldemor har lavet og satte den på Bertils nathylde sammen med Julius. Der sad de og holdt om hinanden og kyssede. Det lignede faktisk en lille kærlighedsaffære. Nissekonens mand blev forvist til sofaen. Da Bertil vågnede om morgenen synes han det var hyggeligt, at Julius havde sovet med sin nissemor på nathylden…. Pædagogisk fuck up nr. 7 blandet med ultra dårlig humor som en 3årige ikke forstår!

Jeg har ikke købt en nissehue til Bertil. Hver morgen spørger ham om han må få en nissehue på i børnehave. Hver morgen hiver jeg hans mørkeblå elefanthue frem imens jeg ihærdigt forsøger at overbevise ham om, hvor fed sådan en hue er. Pædagogisk fuck up nr. 8! Børn skal da have en nissehue!

Reddet af gårsdagens pakkekalender som var en Star Wars hue, kan jeg nu ånde lettet op og forsøge at skaffe en chokoladejulekalender. Det er 4. gang jeg kommer tomhændet hjem fra en bilkatur, simpelthen fordi jeg faldt i staver i delikatessen og glemte alt om mit forsømte julekalenderløse barn. Pædagogisk fuck up nr. 9!

I skrivende stund læser pædagogen fra Bertils børnehave en lille fortælling op fra Julius’ dagbog efter besøget hos os. Alle børnene sidder på gulvet og venter spændt på at høre lidt om noget risengrød, skøre drillerier og en masse hyggestunder. Fakta er, at Bertil var så træt i går, at Ipad og hysteriske anfald fyldte det meste af tiden inden sengetid og pædagogen læser om lidt op for børnene, at Julius ikke har sovet i nat, fordi han har fået en kæreste der er 40 år ældre end ham selv og at han i øvrigt var et smut på Mc Drive….. Pædagogisk fuck up nr. 10!

Glædelig jul fra en scummy Mommy!

img_9631.jpeg

 

 

 

Vigtige opdagelser

Vigtige, hvis man altså er træt, har for lidt at lave i en ruin af et hjem inden en aftenvagt på en højhellig fredag.

  • “Som mor må man vænne sig til at drikke kold kaffe”. Dertil vil jeg tilføje at problemet klart er størst når man er mor OG har en instagramprofil, hvor man poster billeder af sin kaffe, sender en snapchat med kaffebillede og smider en status på facebook for at runde eventet af. Min kaffe er faktisk varm nu. Det er i sandhed en ny verden af smagsoplevelser 😉
  • “Der er for få timer i døgnet” siger  jeg sjældent længere, for mit døgn er forlænget med et par timer som jeg før brugte på de sociale medier. Nu kan jeg fx gå i bad. Eller ordne mit hår. Eller lægge vasketøj sammen. Det er en win-win for både min mand og jeg.
  • Onkel Reje… Jeg gik i lang tid rundt og undrede mig over, hvad det var ved hans (børne) musik som gav mig en voldsom lyst til kolde øl, en tur på ChokoladeFabriken (alltime greatest hæng-ud sted i Aarhus da jeg var yngre) indtil navnet Je’m’apelle Mads kom ind fra højre! Kan I huske Mads og BountyNiller? Det var dengang mor her boede i kollektiv, drak guldøl fra en kølig kælder, røg lidt fin tobak og dansede med på numre som det her: Je m’appelle Mads: Thomas Helmig  Sammen med Bountyniller stak de flag op i røven og dansede rundt på de danske natklubber og festivaller for en del år siden. Det var en fest!
  • Min mands deodorant holder bedre end min egen, så jeg kan ligeså være ærlig og sige, at jeg dufter af mand under armene. Jeg kan komme i tanke om værre ting at lugte af, derfor går jeg ud i verden med oprejst pande og mine altid høje tindinger men med armhuler der ikke lugter af mistænksom egenomsorg.

 

Det er fredag og fraset en aftenvagt skal den bruges på en tur i svømmehallen med ældsten så jeg håber helt ærligt ikke at vi ses. Det ville være akavet for alle parter.

God weekend derude!

//Camilla

 

 

En beskidt jobsamtale #2

Jeg ligger i min søns juniorseng og smiler lidt nervøst. Nervøst fordi jeg ikke ved, om jeg kan tillade mig at råbe HURRA eller om jeg skal vente…. Jeg fik opringningen! Jeg fik jobbet! De kunne se igennem fingrene med det fedtede hår, mine beskidte bukser og sko, min dreadlock og de svedige sætninger jeg fik slynget ud (det var dog ikke noget de pointerede vil jeg lige sige). Min måske nye arbejdsgiver skal indhente referencer fra min sidste arbejdsplads. Min sidste arbejdsplads, blev jo som nogen ved, et kort bekendtskab da jeg blev gravid. Senere fik jeg bækkenløsning, som jeg slet ikke kendte til under min første graviditet. Jeg tilbragte en del tid på toilettet på Skejby sygehus med hovedet i kummen indtil bækkenløsningen tog over. Jeg shinede ikke – lad os sige det sådan.

Nuvel, jeg kan ikke forestille mig, at min tidligere arbejdsplads skulle advarer min potentielle nye arbejdsplads mod at ansætte mig.

Tak for jeres krydsede fingre! Jeg vil råbe et lille hurra! og vente med at fejre det, til jeg bliver ringet op imorgen eller fredag med det endelige svar.

image

//Camilla