En bloggers bekendelser

Jeg kan ikke prale af, at jeg er en garvet blogger. Faktisk kan jeg ikke holde 1 års fødselsdag før februar 2016. Når det sker, går det ikke stille for sig. Eller det gør det måske. Ingen ved hvad overskuddet er til så langt ude i fremtiden. Ingen!

Som relativt ny blogger er jeg ret hurtigt blevet en solid misbruger af “gamet”. Men… Jeg er slet ikke inde i “gamet” endnu. Jeg er hende den lidt kiksede blogger, som tror jeg har en vis viden om det her shit, men som ikke aner en fis. Jeg kender ikke rigtig andre bloggere. Jeg har ikke været med til sådan nogle blogevents, hvor bloggere mødes og laver ting og sager. Melder man sig til det? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke lavet et eneste sponsoreret indlæg endnu og jeg aner stadig ikke hvad affiliate betyder. Jeg har da fået mange venlige mails fra venlige folk, som efterspørger et samarbejde mod lidt snik snak på bloggen. Jeg har bare ikke kunnet se mig selv overbevise jer om, at I skal tage til Herning og få rullet jeres maveskind tyndt og glat af en 65 årig jyde med bornholmske aner, der har valgt at starte erhverv i den jyske muld. Det var bare et eksempel. Jeg har været med i Bloggermoms netværket som jeg er hoppet ud af igen, da jeg ikke synes jeg havde den tid det krævede og ikke var overbevist om, at det var det rette lige nu. Jeg kan ikke finde ud af min computer, wordpress, widgets, plugins og den slags. Jeg aner slet ikke hvad det er. Det er i sandhed et mirakel, at bloggen overhovedet blev til. Nu er den her og jeg er blevet blogger. En slags mommyblogger, som det populært kaldes. På en måde er jeg ikke så vild med tillægstitlen. Det er ligesom så definitivt i forhold til indholdet… Men mor er jeg jo. En fucking træt en af slagsen.

Der er 3 ting en blogger går vældigt op i.

1 Der findes vel næppe noget mere ærgeligt end at få ganske få LIKES på sit blogindlæg. Det kender alle måske lidt til, selvom de ikke har en blog. En statusopdatering eller et, i dine øjne, hamrende fedt billede, som du forventer vil peake helt vildt, ikke får tilnærmelsesvis så mange likes eller kommentarer som håbet, ja det er en kindklasker af en anden verden. “Hvad sker der for det? Kan de ikke se at det er suverænt? Skal jeg slette det og prøve igen i aften? Vil det være a-little-tooo-much?” Det er røv og det pynter ikke. Som de flokdyr vi nu engang er, kan nogen måske fristes til at gå udenom “synes godt om” knappen, af frygt for at være en rebel. Andre frygter måske, at sådan et klik vil vises på venners “feed” og hvem synes det er en fest at forældre, tidligere kollegaer, veninders forældre og chefer ser, at Camilla Bjerre synes godt om “Sexy Beasts in Australia” eller “10 Gode Stillinger Der Med Garanti Vil Pifte Dit Fuldstændig Døde Sexliv Op”. Mine indlæg er ikke så farlige at like, men det vil måske blive vist i andres feed. Fedt for mig, fint nok for dig formentligt, pisse irriterende for dine venner, som ikke fatter hvad CamillaTe er for en størrelse. Hvad de ikke går glip af, af enorm vigtig viden……

Som blogger er det vigtigt, at man ikke lader sig styre at de der likes eller mangel på samme. Det gælder på samtlige sociale medier. Bloglovin er dog lidt anerledes. Der er ingen like-uddelingsknap men til gengæld kan man gemme de gode indlæg i forskellige mapper. Jublen vil ingen ende tage når man ser følgende : ” 1 person saved your post!”. Det viste sig at være mig selv. Jeg er typen der gemmer mine egne indlæg… Hvis jeg skulle måle indholdsværdien i mine blogindlæg på likes, ville jeg blive grundforvirret over, hvad læseren gerne vil læse. Man er nødt til, at lukke øjnene og stoppe med at tude når et all-time-greatest indlæg modtager 6 likes på facebook 😉 For de større bloggeres vedkommende er det selvfølgelig lig med konkurs, hvis de kun fik så få likes. Det er vidst alligevel aldrig sket. Men deres følgertal er jo også væsentligt større.

2 Google analytics! En smart installation, som kan afsløre hvor mange besøgende bloggen har, hvilke indlæg der er læst flest gange, hvor læserne befinder sig i den ganske verden og om læserne kommer fra facebook eller andetsteds.  Jeg valgte ikke at installere den, da jeg var bange for at det ville styre mig i forhold til indhold i mine indlæg. Jeg installerede den alligevel, da jeg blev nysgerrig meeeen kunne heldigvis ikke finde ud af det, og dermed er vi tilbage til udgangspunktet. Som blogger har man en naturlig trang til at vide lidt om, hvor velbesøgt bloggen er. Jeg bruger i stedet antal følgere på bloglovin, facebook og lidt instagram oveni, velvidende at langt de fleste ikke læser med hver gang.

3 Anerkendelse af andre bloggere! Jeg har været utrolig heldig synes jeg. For jeg har gæsteblogget hos to dejlige damer, nemlig Blondinemor og Superheltemor. 2 ret så garvet mommybloggere der skriver om alt muligt stort og småt, hverdag og fest, problemer og opture. Det er skide hyggeligt at følge med i. For leden blev min blog nævnt i et indlæg Miriam skrev, hvor hun anbefalede 3 små bloggere. Den ene var mig. Rimelig stolt blev jeg, for jeg elsker at læse med hos Miriam. Hendes liv er fuldstændig anerledes end mit og jeg drømmer mig ofte over i hendes stilletter i det københavnske natteliv, med en dobbeltseng for sig selv og en underlig (men sød) kat og søvn ad libitum, hvis altså studie og madcravings tillader det. Hvis nogen har læst mit blogindlæg om mine døde kæledyr, så kan jeg afsløre, at kaninen Elvis blev født i Miriams lejlighed, dengang Miriams hår var utæmmet, hesteplakater fyldte hele hendes (og storesøsterens) værelse (ja også mit), dengang børn var børn og vi uden skam i livet højt sang med på “Halle-halle-halleluja, deeeet bobobobobobobobler inde i miiiig”.

Vi kan altså ikke rigtig komme uden om, at der ikke er meget ved at have en blog uden besøg. Det er heller ikke så festligt, at lave statusopdateringer på facebook fra dit liv og ingen kommenterer eller liker. Vi lever i en tid hvor de sociale medier er en stor del af vores hverdag. Et like er lidt ligesom “jeg har set dig” eller “skulderklap til dig”. Vi er vilde med det. Alle sammen tør jeg næsten at skrive. De sociale medier er en måde at være sammen på. At dele fælles interesser på. Jeg er fan! Men jeg er også fan af gammeldags nærvær og et fysisk skulderklap. Det varmer nu alligevel mere.

//Camilla

20 tanker om “En bloggers bekendelser”

  1. Jeg er vist, hvad man kan kalde en “garvet blogger”. Jeg har blogget de sidste 10+ år på skiftende blogs.

    Men jeg har aldrig været med til et blogger-event, og jeg kan ikke prale med mere end to sponsorerede indlæg (får aldrig nogen tilbud om det heller). Og jeg tjekker virkelig aldrig hvor mange likes mine indlæg har. Det tætteste jeg har været på at være noget i blog-kredse var dengang hvor min blog lå blandt urbanblog’s “snurrige bloggere” i en længere periode. Jamen jeg ved det, living on the eeeeedge.

    I virkeligheden er jeg nok en af de der sure typer, der ikke følger med tiden, og i stedet sidder og sukker over, hvad der lige skete med “mit” medie. Næh du, weblogs er ikke hvad de har været…

    1. Haha, ja Det er måske mere taknemmeligt at være blogger i dag, hvis man vil ud med bloggen frem for da du startede for 10+ år siden. I dag kan man jo bruge mange medier til at gøre opmærksom på sig selv og bloggen…. Det er en god start for at skaffe læsere. Jeg tjekker som sådan heller ikke likes, men det popper jo op på min telefon og det er uundgåeligt for mine nysgerrige øjne, så snart jeg er på facebook under brugernavnet CamillaTe.
      Jeg kender slet ikke urbanblogs… Jeg er så grøn at det er pinligt 😉

    1. En sang jeg ofte synger for min mand, som er sikker på at jeg selv har fundet på sangen eftersom han aldrig har hørt noget så dårligt… Jeg forstår det jo ikke- den er lige til absolute music 156 😉

  2. Jeg er kæmpe fan!!! Faktisk så meget, at jeg sniger mig til at tjekke din blog 3-4 gange på arbejdet, fordi jeg liiiige skal tjekke om der er kommet nyt på bloggen.. Har selv to børn på 6 og 7, og ikke for at tage modet fra dig, men så kan jeg stadig i uhyggelig grad relatere til dit kroniske søvninderskud 😱

    1. Mange tak 🙂 Håber ikke at de der læser med tror jeg er grav alvorlig- alt er skrevet med et glimt i øjet. Når det så er sagt, bliver jeg altid glad over kommentarer her på bloggen. For jeg ved, at det lige tager lidt ekstra tid fordi man skal udfylde en eller anden formular som sikre, at det ikke er spam. Så jeg vil ydmygt takke dig og andre der tager jer tiden til det 🙂 Jeg troede at 6-7 årige havde lært at sove….!! Hvad holder dem vågne om natten? Jeg må i gang med et eller andet profylaktisk… Beslutningen om IKKE at få en 3’er bliver nemmere og nemmere 😉

      1. De har skam også lært at sove, men den yngste har et stort tryghedsbehov, og kommer ind i soveværelset hver nat, hvor hun så udfører den ene yndefulde ballet efter den anden. Når man så endelig er faldet i søvn igen, efter at være sparket gul og blå, så runder klokken 5.30, og så står vores søn op..
        Det skal dog siges at det er blevet lidt lettere, efter de selv kan tænde for fjernsynet eller IPaden, men så er der lige et spil der skal downloades, eller en fjernbetjening der skal kæmpes om, og så bliver det så som så med morgensøvnen 😊
        Vi havde faktisk også snakket om 3 børn, men droppede det pga søvnmangel, og det kan jeg godt fortryde nu, så jeg kan kun sige Go For It! Man kan fortryde man ikke fik en mere, men jeg tvivler på, man kan fortryde at man gjorde det 😊

        1. Hahaha, der er intet som sådan nogle nætter/morgener 😉 Jeg læste på et tidspunkt et eller andet sted, at et forældrepar havde købt en ekstra boxmadras på ben, som kom ind i soveværelset og blev en forlængelse af dobbeltsengen. Det er alligevel ret genialt. Når vores den ældste er utryg og gerne vil sove hos os er det ikke tilfredsstillende for ham, at sove på en madras på gulvet. Så måske tager jeg idéer i brug inden så længe 🙂
          Mht. en 3’er så synes jeg bare det bliver for presset når manden møder 6.30 og jeg selv er sygeplejerske og som regel skal møde kl 7. Det er allerede kaotisk at skulle aflevere et barn i institution med den mindste i nattøj og autostol. At skulle ud af døren kl. 6 hver morgen med 3! børn er alligevel overkill tror jeg 😉 Men du har ret, man fortryder ikke dem man har fået, men den guldklump man tænkte man havde overskud til at få, men alligevel ikke fik.

  3. Jeg vil gerne være blog-veninder🙋🙊 Så kan vi måske supplere hinanden ift alt det vi ikke fatter ved div installationer osv… Jeg har Google Analytics, men når man ikke forstår at læse den, så kan det sku være ligemeget!
    Det vigtigste er vel i bund og grund, at man skriver fordi man har lyst (og det tror jeg du gør), og ikke for at få en kæmpe læserskare.
    Kh

    1. Yir! Lets do it! Vi er jo allerede ig-friends 😉 Du har ret, det er nemlig det vigtigste – at man skriver fordi man har lyst. Men hvor er det herligt, at nogen læser med og smider en kommentar. Det gør glad. Har lige fundet dig på bloglovin også. Det er meget mere overskueligt at holde øje med nye indlæg den vej rundt 🙂

  4. Jeg var så heldig, at jeg stødte ind i dig gennem et af de dersens gæsteindlæg. Og hånden på hjertet er det længe siden, jeg har tilføjet en ny blog til den række af blogs, jeg kigger forbi et par gange om ugen.
    Det er min store udfordring, synes jeg. At hvis man vil være “kendt” i blogland (uanset at det kendthedsniveau, man drømmer om, blot er mere end 10 læsere), så skal man følge med på andres blogs, kommentere og danne relationer.

    Det har jeg gjort tidligere med en anden blog, men jeg gider ikke med den, jeg har nu. Det er så stort et arbejde, og jeg bliver træt ved tanken. Jeg vil bare læse med hist og pist og ind i mellem smide en kommentar, hvis der er noget, der skal siges – og det var der så lige i dag hos dig. Der skal nemlig siges: Det er en god blog du har, og finder jeg nogensinde på at holde et blogevent (don’t hold your breath), så skal jeg nok invitere dig 😀

    1. Jeg har det på samme måde. Arbejdet er for stort, hvis man skal bruge så meget tid på at danne relationer virtuelt. Jeg tænker det må være en udfordring, at have en kæmpe følgerskare på bloggen, fb og instagram. Det må virkelig kræve tid. Tid jeg i hvert fald ikke synes jeg har så meget af. Jeg er mere end taknemmelig for tingene som de er nu. Tænk at andre end min mor gider læse med 😉 Jeg holder vejret og ser frem til mit første blogevent 😉 (Faktisk er jeg den generte type tror jeg, så måske har jeg det bedst herhjemme i rockerborgen, hvor jeg kan læse med hos de bloggere der tager til sjove events 😉 )

  5. Det kunne næsten være mig, du skrev om (selvom det ville være en anelse underligt). Kan nikke genkendende til det hele, og jeg er hermed ombord på din båd (også på Bloglovin’) 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *