Fra én til to

Alfred var ret kedelig da han kom til verden, synes Bertil. Han havde ligesom forestillet sig noget andet. Jeg ved ikke helt hvorfor, men han havde nu håbet på, at han lignede en hest. Det gjorde han ikke. Bertil har lige siden Alfred kom ind i familien, taget sig rigtig godt af ham. Han har siddet med ham, puslet ham, tørret gylp op og underholdt ham. Bertil elsker når Alfred griner af ham. Det sker heldigvis mange gange om dagen og det giver anledning til en masse latter hos os alle. På den der film-måde, hvor alle sidder med åben mund og klukker imens man kigger på den ene og så den anden. Hahaha! Alfred er fyldt 5 måneder og vi har endnu ikke oplevet, at Bertil har været vred eller urimeligt irriteret på Alfred. Når Alfred slår Bertil i hovedet med ranglen, bliver han selvfølgelig ked af det. Selvom Alfred kun er baby, så må babyer ikke slå. Det bruger storebroren meget tid på, at fortælle lillebroren. Alfred griner bare. Bertil har ikke slået eller skubbet ham. Der kom ikke nogen særlig reaktion på, at vi nu har 4. Ikke andet end glæde. Bertil bliver synligt glad, jo mere Alfred kan. At de begge kan sidde i hver deres trip trap stol og spise er råhygge. At de kan sidde i badekarret sammen er en fest. Bertil vil også gerne have Alfred med op på hans værelse. “Mor du kan bare sove i sofaen”. Jo tak, men søde skat, I to, alene bag en lukket dør, er omtrent en ligeså dårlig idé nu som når I er fyldt 16 og  har veninder på besøg. Bertil kysser altid Alfred godnat. Ikke på vores opfordring. Bare fordi det gør man. Når han græder får han sutten. Når han er vågen skal Bertil nok sørge for, at den sut kommer ud med det samme. Bertil er også STOREbror. Han fortæller Alfred, hvad han må og hvad han ikke må. For leden ville Bertil sidde med Alfred. Han skulle ligge ned på hans ben ligesom da han var nærmest nyfødt. Alfred gider ikke rigtig det der med at ligge ned, så han forsøgte at komme op, alt imens Bertil holdt ham nede med hård hånd. “Du er en baby Alfad! Du kan ikke hoppe og sådan noget.”

For leden var de i bad sammen. “Mor du skal ikke holde Alfad, du kan gå ind i stuen og sove sådan noget.” Jeg fortalte ham, at det ikke var nogen god idé lige nu. Han accepterede, at det var bedst, at jeg holdt Alfred, så Bertil kunne vise ham, hvordan man leger når man er i karbad.

Her til morgen stod vi alle op og gik ned. Bertil var svært skuffet over at se mig oppe. Han bad mig gå op igen og lukke døren. Jeg skulle sove.

Jeg ved ikke rigtig om jeg bare ser så mega smadret ud, at min dreng er ved at få nok, eller om han bare trænger til lidt hyggelige morgenener med sin far og sin lillebror. Hvad han ønsker skal han få 😉 Jeg skal bare lige have Per med på ideén.

Jeg giver ofte udtryk for, hvor hårdt det der familieliv er. Børn der er syge. Børn der ikke sover. Parforholdet der skrænter. Søvn der skrænter. Helbredet der skrænter fordi søvnen skrænter. HEEEEELEEEE den der trædemølle der igangsættes når man går fra 2 til 3 til 4. Med dette indlæg vil jeg bare fortælle alle de skræmte mennesker der sidder derude, at det er fuldstændig fantastisk. Det giver mening. Altsammen. Jeg takker ofte Amarone og Per for en hyggelig spontan aften i januar. For uden den kombination og med mig involveret naturligvis, var Bertil ikke blevet storebror lige nu. Han var måske ikke blevet storebror til en Alfred. Tidspunktet var for Bertil, fuldstændig perfekt. Det blev det også for os.

Jeg vil ønske alle en rigtig skøn påske med dem I har kær. Tak endnu engang, fordi I vil læse med. Det gør det lige en tand mere interessant, at bruge tid bag den her gamle 32 tommers “bærbar” der som tidligere nævnt, larmer ligeså meget som lægehelikopteren.

//Camilla

imageimageimageimage

image

2 tanker om “Fra én til to”

  1. Yes! Lige hvad jeg kunne bruge at læse, her et par uger før termin med nummer to. Glæder mig til søskendekærlighed for fulde gardiner 🙂

    1. Spændende med nummer to lige om hjørnet. Jeg må helt klart lige forbi din blog senere.
      Tak fordi du læste med! Du kan roligt glæde dig. Det er om muligt ligeså stort og godt anden gang, men med en ro og en afslappethed som jeg virkelig ikke troede jeg havde i mig.
      Glædelig påske !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *