Jeg er i live

Et livstegn er vidst tiltrængt ovenpå mange måneders stilhed.

Er hun faldet ned i depressionens sorte hul, spørger nogen. Nej.

Er hun gravid tænker andre. Nej.

Har hun travlt med fitness, salater og mange selfies af glat og rynkefrit ansigt med dertilhørende stram og ungdommelig krop? Svaret giver sig selv.

Jeg meldte mig, som jeg skrev i januar, ind i fitness. Jeg kom også afsted. Hele 2,5 gange. Jeg er stadig medlem. Et hvilende medlem. Sådan er jeg i mange medlemskaber p.t. Jeg er hvilende medlem i min fagforening af en eller anden ukendt årsag og så er jeg hvilende medlem i den lokale bestyrelse og Gyldendals børnebogklub. Det der med, at melde sig ud- det gør jeg ikke i. Jeg er vild med at betale penge ud af vinduet og stadig have en fod indenfor…

Så hvad sker der så lige for den der pludselige stilhed på bloggen?

En af de helt store årsager er, at jeg ikke har fået betalt en regning for mit domænenavn. Det resulterede i blog-nedluk. Som I kan se, er den nu betalt. Så langt så godt.

En anden årsag er, at jeg ikke har haft så meget på hjerte. Det jeg er fyldt med er arbejdsrelateret og det må jeg ikke sådan hælde ud i offentligheden. Det er ikke problemfrit, at gå fra et job i det regionale (hospitalet) til det kommunale (Sundhedsudvikling). Der er stor forskel på de to ting. Dertil hører det sig, at stort set alle dage inden job er gået med at passe syge børn. Fra februar til tirsdag aften har den stået på; Halsbetændelse, lungebetændelse, mellemøresbetændelse x2, influenza x2, skoldkopper x2 og en omgang øjenbetændelse. Heri er der ikke nævnt de antal gange Mureren og jeg selv har været ramt af sygdom. Det fornøjelige ved, at være fast aftenvagt er, at jeg i mine 8 måneder som ansvarshavende sygeplejerske endnu ikke har haft en eneste fraværsdag. Jeg har været så snedig, at bruge mine fridage på selv at være syg.

Pr. 1/6 starter jeg nyt job. Samme sted men med ny funktionsbeskrivelse. Jeg skal op i tid, trækkes ud af sygeplejen og arbejde tæt med husets ledere med henblik på implementering af en masse nye og spændende tiltag inden for Sundhed og Omsorg. Jeg er blevet lovet eget kontor, et job hvor jeg selv strukturerer min hverdag og et helt nyt samarbejde med alle faggrupper. Jeg glæder mig! Og jeg forestiller mig ikke, at børnene kan trække mere skidt med hjem fra institutionen, så jeg håber på at fraværet på min arbejdsplads fortsætter med at være på 0 lang tid endnu.

Og hvad så? Vil jeg blogge eller vil jeg ikke? Der er et par årsager til, at jeg har betalt regningen og igen er i gang.

Jeg bliver hængende på bloggen fordi der ikke går en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på den. Jeg bliver hængende fordi jeg elsker at skrive og fordi jeg synes det er sjovt. Det kan være ligemeget, hvor mange der læser med, at jeg ikke gider sponsoreret indlæg og ikke laver konkurrencer. Det kan være ligemeget, at bloggen ikke vokser vildt og voldsomt og at jeg selv har mistet interessen for at læse med på rigtig mange blogs. Det her er min dagbog, som er tilgængelig for dem der på en eller anden måde kan relatere til al min munddiarré og så behøver jeg ikke flere årsager til, hvorfor stilheden hermed er brudt.

Hold dig munter!jeg er i live

//Camilla

 

10 tanker om “Jeg er i live”

  1. Dejligt at se dig igen. Jeg troede du havde besluttet ikke at ville blogge mere. Netop for is jeg en dag tjekkede direkte på dit domæne og det var tomt.

    Men følger dig heldigvis via bloglovin og så dette indlæg. Så vil glæde mig til at se hvad der mon kommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *