Jeg undres #1

En gang imellem ser man et eller andet man bare ikke kan glemme. Noget der sætter hjernen på overarbejde. En gang imellem falder man over en eller anden kommentar på facebook eller et andet socialt medie, som giver stof til eftertanke. Som efterlader dig med en undren. Eksempler kan jeg lynhurtigt nedfælde og jeg er spændt på, om du der læser med har et svar eller kender til den slags undring.

  • Jeg bevæger mig lige ud i en gråzone. Nogle kan lide tatoveringer, andre en eyeliner og så er der dem der farver og maler øjenbryn. Mine øjenbryn blev farvet forrige weekend. Jeg er fan! Men det jeg ikke forstår er malede øjenbryn… Dem der er malet på panden med en blyant. Jeg er med på at det er smart, hvis man ingen øjenbryn har. Men, hvad med dem der har et relativt stort øjenbryn lige nedenunder det malede øjenbryn? Som er synlig. Som man af en eller anden årsag har valgt IKKE at inkludere som en naturlig del af det nymalede øjenbryn. Det er på ingen måde for at hænge nogen ud. Og selvom der er mange sjove øjenbryn på Google, så smider jeg et billede af mit eget bryn på, for jeg vil ikke gøre nogen kede af det. Jeg forstår bare ikke hvad der sker…?? IMG_9229.JPG
  • Debatten om en bestemt type mødre der har det stramt med en anden type mødre. Den evige langen-ud-efter de mødre, der kun lægger “lyserøde” og moderigtige billeder på deres instagram vs. de mødre der får stress og lavt selvværd af den slags og søger flere kaosbilleder af det uperfekte men kærlighedsfyldte liv. Hvorfor er det, at nogle mødre tror at der er mindre kærlighed og ingen plads til leg og kreativitet i et Bo-bedre hjem end i et kaotisk rodede hjem? Hvorfor er debatten stadig i live? Jeg stødte ind i en øv-tråd forleden, på instagram, hvor en mor lagde et billede ud af et spørgsmåltegn og udråbstegn, hvortil hun skrev noget i stil med: “Jeg kunne brække mig over alle de billeder af kubus, royal Copenhagen og stilede designerhjem. Det er jo helt tydeligt at mødrene bag forsøger at give os andre dårlig selvværd med deres perfekte univers”, hvortil en ivrig følger kommenterede: “Jeg sletter alle der lægger billeder op af rene og pæne hjem og klamme kubusstager. Der er jo slet ikke plads til børn i sådan et hjem. Hvis jeg var barn ville jeg vælge et hjem med rod, hvor der til gengæld var fyldt med kærlighed og plads til leg”. Man støder ofte ind i den slags debatter.

Jeg tillader mig at blive provokeret, fordi jeg befinder mig et eller andet sted imellem de der to typer hjem. Ikke fordi jeg vil tage credit for at bo i et Bo-bedre hjem, men jeg går da en del op i boligindretning og holder da også bladet 😉 Jeg er vild med et rent og pænt hjem. Jeg har 3 kubusstager!! Den ene fra min farmor, før de blev rigtig moderne, den anden af min mand i bryllupsgave og den tredje af min barndomsveninde i 30 års fødseldagsgave. Go ahead and vommit- kubus coming up :kubus

Vi ved jo, at der bag alle billeder er en helt almindelig hverdag med alt hvad det indebærer; Hysteriske børn, beskidte underbukser, lorteparforhold, ufrivillig cølibat, skimmelsvamp i brusenichen og en sundhedsskadelig køkkenvask.IMG_8915.JPG IMG_9161.JPGHvorfor skal man absolut vise den slags billeder for at vise, at man er fuldstændig lige som alle andre? Hvorfor må man ikke vise alt det pæne? Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare kan følge dem der gør glad og inspirerer i stedet for at lange ud efter det man ikke bryder sig om. Min stue er fyldt med legetøj, men jeg rydder op i stue og køkkenalrum hver dag. Flere gange om dagen. For jeg slapper bedst af når her er pænt. Jeg elsker stadig mine børn. De spiser marmelademadder i sofaen og skubber mit hjemmemalede sofabord fra Hay (til 200kr.) rundt på trægulvet. De leger og slår hinanden, griner og græder, kaster med tingene og alt muligt andet. Og så rydder jeg op når de er puttet eller går i gang med en ny leg i et andet rum. Jeg elsker dem selvom jeg rydder op. Det gør de mødre der har legetøjsfri zone i stuen også. De elsker deres børn. Her er lige en række billeder af min stue. Jeg er ret så glad i låget, for jeg er sådan én der går op i at skaffe hyggelige ting til ingen penge. Vores Chatol i teaktræ har vi arvet fra Pers mormor. Urtepotteskjuleren fra Bjørn Wiinblad som står ovenpå chatollet er fra min mormor. Stolen er fra ikea, som jeg pga. ridser mv. fik for næsten ingen penge i rodebutikken. Uret har en veninde lavet til mig. Den fine bambus/kurvestol er fra min søsters svigermors genbrugsbiks til 50 kr. Hay bordet købte jeg i Illums Bolighus for et par år siden. Det var oprindeligt lilla og jeg købte det for et par hundrede. Nu er det sort og småridset, for børnene får lov at lege med lego på bordet. Den sorte gyngestol lidt længere nede, fik mine forældre da de var i 20’erne. De fik den af en gammel dame. Nu er den i mit hjem og jeg har malet den sort. Den sorte trækasse stod her da vi købte huset. Den har tilhørt Elsebeth Egholm (forfatteren) så det er hyggeligt med lidt historie. Messing standerlampen fandt jeg forleden hos Loppeforum til 85 kr. Win! Plantehængerne på det sidste billede har jeg selv lavet og LEGO plakaten der hænger ved siden af planterne, vandt jeg i en facebook konkurrence. De fleste billeder i min stue er tegnet af enten min mor eller Bertil. Det eneste der har kostet åndsvagt dumme penge er sofaen. Et køb jeg fortryder bittert, for den er stor og klodset og trods imprægnering, suger den ALT skidt til sig. Min mand siger jeg må skifte den ud om 10 år. Jeg tæller allerede ned 😉 Til slut vil jeg lige nævne at den hvide Verner Panton Flowerpot er en kopi købt i England. BOM! Så fik du en gennemgang af mit genbrugshjem 😉 IMG_9181.JPGIMG_9174.JPGIMG_9206.JPGIMG_9220.JPG

  • En sidste ting jeg undre mig over er bloggere der lægger op til diskussion eller debat, men som ikke har et kommentarfelt på bloggen? Hvorfor slutter man sit indlæg af med et spørgsmål, som læseren ikke kan besvare? Dont get it.

Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet <3

//Camilla

17 tanker om “Jeg undres #1”

  1. Åh Camilla. Jeg elsker dit bo bedre hjem ☺️ Sådan bor vi også. Det betyder ikke at vi ikke elsker vores barn. Han er nu også ret glad for at spise fra en RC tallerken. Eller det bilder jeg mig selv ind at han er. Ikke desto mindre, holder jeg mit hjem pænt for min skyld. Ikke hans. Måske også lidt hans. Men mest min skyld hvertfald.

    Nogle bloggere anvender ikke kommentarfeltet for at åbne op på en anden debat via et blog indlæg på en andens blog. Det skaber mere trafik at blive linket end at blive kommenteret. Det kan være derfor.

    Eller min anden grund – kommentarfeltet forsvinder hos mig, hvis jeg glemmer at opdatere min blog 😱 ups.

    1. Hmm javel. Det giver stadig ikke helt mening for mig, men nu har jeg da lidt bedre forståelse 🙈 Jeg sidder pt. med tun og Mayo trådt op under den ene strømpe og kan lugte blespanden helt ud i køkkenet, manden snorker på førstesalen og hele huset sejler… Så intet er perfekt – men vi arbejder os langsomt derhen imod 😉

  2. Jeg undrer mig over præcis de samme ting … Instagram kan virkelig gå amok nogle gange. Jeg bruger de fine, pæne hjem som inspiration – ikke til at blive misundelig på. Det er livet for kort til 🙂
    Nå, men din fine gyngestol er vist også et designermøbel. Det ligner grangiveligt den gyngestol som arkitekt Illum Wikkelsø har tegnet og som er produceret hos Eilertsen Møbler. Den er i hvert fald mere end et par hundrede værd 😉

    Den er så fin. Min farmor havde den også, og min søster arvede. Først for nylig fandt hun ud af hvilken slags stol hun havde der 🙂

    1. Ja det er nemlig en Wikkelsø! Den er så fin og faktisk har jeg set den flere steder til 1200kr. Fornemt! Jeg holder af den, selvom man sidder åndssvagt dårligt i den 😉

  3. Åh ja, den evindelige diskussion om “poleret” vs. “ægte”… Jeg kan også godt blive lidt træt af den. Det kan vel koges ned til et spørgsmål om smag og hvor ens grænse går i forhold til at dele ens privatliv med al dets vidunderlige, irriterende rod osv?! Jeg har selv tænkt tanken, at nogle måske kunne undre sig over hvorfor der næsten altid er nogenlunde pænt og ryddeligt hjemme hos os (bortset fra når børnene leger og under og efter måltiderne)… Men det er fordi sådan trives jeg. Jeg rydder altid op før deres lur og før sengetid, så man vågner til “en ny begyndelse”. Det holder jeg af, men Gud hvor jeg elsker når der bliver leget godt og Gud hvor jeg dog elsker mine børn, (skulle man gå hen og komme i tvivl!)

    1. Har det helt som dig. Jeg viser sådan lidt af det hele, for der er både det pæne og det nasty herhjemme. Der skal være plads til alle synes jeg ☺️

  4. Uha kender godt det med sofaen og fortrydelse. Vi er på sofa nr. 3 i vores parforhold og jeg må heller ikke skifte den ud før om 10 år… Der er kun 8 år tilbage nu:0)

    1. Haha! Jeg har 8,5 år tilbage…. Sofa nummer 3! Det er ret godt gået. Min gamle sofa måtte lade livet da min mand og jeg flyttede sammen, og han medbragte sin egentlig fine nok- sofa. Så i realiteten er vores nuværende sofa vel den første? Så må der da være en lov der siger noget om at den første sofa må byttes tidligere??

  5. Den ser ellers lækker ud, sofaen! Så er jeg næsten bange for at min mand får sin vilje med en sofa med vaskbart betræk… Nu du er i gang med at tælle ned, så har du ikke tilfældigvis tænkt hvad det skulle være?;-) (fx hvis du havde en baby på 7 mdr. når du skulle købe sofaen).
    PS. Måske derfor man undlader kommentarfeltet? Så skal man ikke svare på alle mulige spørgsmål, men kan nøjes med at rage eventuelle gode råd til sig?

    1. Altså jeg kan ihvertfald ikke anbefale sådan en lys sofa… Der er smør og fedtede fingrede overalt. Og det er ikke nemt at få af. Sælgeren gjorde det godt da han for 2500kr ekstra sagde” Med imprægnering har du en sofa for livet…” Prøv med 1 år ILVA-mand! Personligt vil jeg foreslå dig en Finn Juhl (Poeten) sofa. Den skal bare være i en mørk nuance. Fuck det at der kun er plads til 2 og at den koster 40.000kr 😉

  6. ÅÅÅH Camilla, jeg ELSKER at læse med. Jeg elsker at sidde og nikke genkendende og småfnise undervejs. TAK for god aftenunderholdning.
    p.s. kender godt den med sofaen. Jeg har bare endnu ikke indrømmet det overfor manden. Så han tror stadig at jeg tænker den er lige i øjet… Hvornår mon de 10 år starter? Fra man involverer manden? Eller tænker tanken…? Bliver på forhånd helt træt! Vi må købe et nyt hus. Med større stue. Så ser den knap så voldsom ud tænker jeg…

    1. Jeg tænker, at de 10 år starter den dag man begyndte at overveje udskiftning af den forrige sofa…. så kan jeg tilføje en hel del år nemlig 😉 God idé med huskøb. Jeg tror jeg vil foreslå min mand det samme 😀

  7. Gud, jeg er rimelig ny i det her blog land, så blev nødt til at gå ind, og se om jeg havde et kommentar felt.
    Men ellers syntes jeg du bor fedt, jeg kan godt lide den lidt personlige stil, og ja jeg kan også tage de pæne billeder i mit hjem, men har også en del genbrugs guld og arvede ting, samt mange DIY projekter.

    1. aah, havde slet ikke overvejet at man faktisk kunne leve i uvidenhed om man har et kommentarfelt eller ej. Så er det måske derfor det virker så underligt når en blogger slutter af med et spørgsmål, som man ikke kan svare på. Bloggeren ved simpelthen ikke at hun ikke har et kommentarfelt!
      Tak for din kommentar. Det er hyggeligt med et hjem med lidt af hvert, nyt og gammelt og hjemmelavede ting og sager. Børnekunst er en storfavorit herhjemme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *