Svedpletter og taknemmelighed

Hvordan får jeg lige skrevet et nyt indlæg ovenpå det tunge emne om parterapi forleden? Jeg svedte en del umiddelbart efter at jeg fik trykket på “Udgiv”. Man åbner sig op og hvordan bliver det modtaget?  Mange tak for feedback og kommentarer her og der. Det er rigtig skønt, at få lidt indspark fra de der læser med.  Kort tid efter jeg fik trykket på “Udgiv” ringede telefonen. Det var min mor.  Hun havde læst indlægget og syntes det var fint. Lidt senere kom en dejlig sms fra hende der skubbede mig ind i blogverdenen. Hun skrev en masse søde ord og svedpletterne tørrede langsomt ind. Jeg havde glemt deodorant og jeg kan da afsløre, at jeg i skrivende stund, stadig venter på det bad, som jeg havde tænkt mig forleden aften. Et bad er én af de ting der står ret langt nede på en småbørns mors “to-do liste” men som ligger øverst på “I-wish listen”. Planen er dog, at nå det bad inden barnedåb på søndag.

Jeg håber, at mine indlæg kan give et smil på læben. Måske kan det give et lettelsens suk over, at du ikke er alene om, at synes din kæreste er en røv. At parforholdet kan være noget lort. At det heldigvis også kan blive godt igen. At mit parforhold heller ikke er perfekt.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke lever det perfekte liv selvom rammerne er ret lækre. Manden, børnene og det fine hus vi har istandsat. Det har altsammen en pris. Jeg ønsker mig ikke noget andet sted hen. Kun en gang imellem. Jeg elsker at være lige her. Selvom Alfred var vågen 2 timer i nat og Bertil vågnede kl 6.30. Jeg vil være ærlig. Det er nok alligevel ikke kun hos mig,  at der 10 cm væk fra kameralinsens rækkevide, ligger 3 ugers vasketøj på gulvet, madrester og lortebleer. Men det behøver instagram ikke at vide. At Bertils overskidte uldundertøj ligger i blød i en spand på 3.dagen, fordi jeg ikke kan overskue, at stikke hånden derned. Hygiejnen er i top! At du ikke er alene om, at have et misbrug af tørshampoo og vådservietter i forsøget på, at se bare lidt soigneret ud. Eller er jeg faktisk alene om netop den?  Tilværelsen er farverig. Min er sjælden lyserød. Det er jeg glad for. Det er alligevel ikke en pæn farve.

Nu har jeg fået oprettet en facebookside så jeg ikke behøver spam’e de uinteresserede med mine blogindlæg. Det giver på en eller anden måde hele det her barlsende blogger liv en vis seriøsitet, men det skal jeg nok klarer med en vis mængde selvironi.

På søndag skal mit nyeste skud på stammen døbes og jeg vil se frem til en dejlig weekend med familie og venner.

Jeg håber du og dine får en skøn én af slagsen. Tak fordi du læser med, jeg er taknemmelig for, at du gider.

//Camilla

bye-bye-barsel

4 tanker om “Svedpletter og taknemmelighed”

  1. Du gør det bedre end godt!
    Og jeg “fandt” også lige en gave ifa. Bastians bæbody i en plasticpose forleden -også ca tre dage gammel. Jeg kan stadig huske lugten. It wasn’t pretty!

    Go farverig tilværelse! Og rigtig god barnedåb for ham den dejlige lillemand på søndag!

    Og p.s. Hvorfor i alverden skal der være så svedende under en nybagt mors arme?

    1. Tak søde dig. Der er ingen bedre gave end en bæpose. Vi får dem ofte. Bertil viser den stolt frem! “Se mor! Det er LORT!”
      Jeg må hellere få det lort ordnet inden gæster på søndag…..

  2. Jeg nyder at læse dine indlæg, Camilla. Håber I får en skøn barnedåb i morgen!:-)
    /Gitte!

Skriv et svar til Gitte Vadsholt Pedersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *