Barselsfif #2 Parforholdet

Pas på dit parforhold!

Jeg tillader mig at smide dette fif på bordet, selvom det er sådan et “Ja selvfølgelig” -fif. Mit og Murerens parforhold har været mærket af det, at gå fra tosomhed til en lille familie. Istedet for at passe på hinanden brugte vi tid på rammerne omkring vores familie. Det var ikke det smarteste valg. Du kan læse mere om det Her og Her. Når man får sit første barn sker der rigtig meget med sig selv og kæresten. Det kan være ret overvældende. Forældreidentiteten skal dannes og du skal lære din partner og dig selv at kende i den nye rolle. En af mine helt store bedrifter har været at få mig en lille smule tålmodighed. Jeg arbejder stadig på det, men jeg kan fortælle jer, at der er en verden til forskel fra første gang jeg blev mor til anden gang. Min mand synes måske ikke, at det der tålmodighedstrainee forløb bærer så meget frugt ifht. til ham, som han kunne ønske sig. Men Rom blev ikke bygget på en dag… 😉 En anden ting jeg fortsat arbejder på er, at blive bedre til at sige undskyld. Når man er blevet forældre kan der blive slynget usammenhængende, upassende, desperate sætninger og ord ud til hinanden, når man er i søvnunderskud, har ammehjerne og står med et grædende barn på armen midt om natten. Selvom vi har en form for uskreven regel om, at alt hvad der bliver sagt mellem 23 og 05 er uden reelt indhold og derfor ikke skal tages bogstaveligt, kan sætninger som : “Jeg pakker seriøst mit lort og flytter til Mallorca ALENE og gror mig en ølmave NU” eller “Imorgen er det frem med vores Nem-ID for vi skal skilles!” godt give lidt stof til eftertanke. For selvom sandheden som bekendt kun kommer fra børn og fulde voksne, så kan man ikke undgå at studse over om munden virkelig flyder over med det som hjertet er fyldt med… Selv nu her, knap et år efter min anden fødsel kan vi stadig have aftener/nætter, hvor der bliver sagt ting som man godt lige må smide en undskyldning efter. Ingen bør være for fine til en undskyldning og man kan ligeså godt blive god til det først som sidst. Det må være at foretrække, at arbejde sammen som et team. At man støtter, styrker og roser hinanden. At være sammentømret og stærke som par – det stræber jeg efter. Det stræber vi efter. Men det er ikke lige nemt for alle. Jeg forestiller mig at der skal lægges mere arbejde i det, hvis man som os, fik børn meget hurtigt efter at være blevet kærester. (2-2,5 år fra vi blev kærester til vi fik Bertil) På torsdag skal vi igen til parterapi. Jeg glæder mig, for det styrker os. Et styrket “os” giver mere tålmodighed og forhåbentlig færre lejligheder, hvor undskyld er nødvendigt. Hvilket naturligt sender mig videre til; styrk dit parforhold. Om det er hos en terapeut, en tur i biffen, en travetur, en kop kaffe og en sludder i sofaen, så skal der værnes om forholdet så det kan blive stærkere. Et stærkere forhold modstår måske nemmere de mange udfordringer vi som par kommer til at stå overfor. Vi ved hvor høje skilsmissestatistikkerne er.  Vi ved hvor skrøbeligt parforholdet i en småbørnsfamilie er. Vi vil, og har sagt ja til, at gøre en aktiv indsats. Faktum er, at kvinder og mænd er forskellige. Vi tænker forskelligt og har forskellige prioriteringer. Det kan være svært at italesætte sine behov og frustrationer over de her forskelligheder overfor hinanden når man er træt, når man bruger hele aftenen på at få børnene til at sove, når man nærmest ikke har tid eller ro til at se hinanden i øjnene. Vi har derfor fået hjælp til dette og det har været intet mindre end fantastisk. Nu er det igen tid til, at smide lidt tid og penge i en omgang terapi. Ikke fordi vi har det skidt, men fordi vi altid kan få det bedre sammen og hvorfor ikke stræbe efter at have det bedst muligt? Hvis man kan!? Vi har prøvet at nedprioritere os og den oplevelse har vi ikke lyst til at genopleve. Det er skræmmende at tænke på, hvor lidt der skal til, for at der kommer slinger i valsen, men befriende at vide, at der også skal så ganske lidt til, før vi er back on track. Jeg er ikke længere ærgelig over at sige, at vi engang imellem har brug for hjælp. Jeg vil være mere ærgelig over ikke at investere i forholdet, for jeg er efter 6 år med Mureren stadig forelsket, selvom der er dage, hvor jeg får virkelig grå hår, tic’s, blodsprængninger i øjnene og skyhøjt blodtryk. Lidt høj bølgegang skal der også til, for at sætte pris på havblik 😉

Pas på jer 🙂

//Camilla

Barselsfif #1 Dr. Phil

Jeg må indrømme, at jeg har tilbragt en del timer med amning og Dr. Phil. Philly som jeg kalder ham. Kært barn har som bekendt mange navne. Dr. Phil er ingen undtagelse. Jeg startede ud med at være en ammehjernesucker for hans kloge ord, issen og hele konceptet. Som tiden gik blev jeg mere og mere frustreret. Både over de kloge ord, issen og hele konceptet. En isse er en isse og det kan ingen gøre noget ved, men kan man ikke pudre den så den ikke skinner i rampelyset? Jeg ved det ikke. Sikke alle de formiddage jeg kunne bruge i Phillys selskab. Værst var det når der var et opfølgende afsnit dagen efter. Jeg tror flere af mine veninder har fået en sms : “Jeg skal drikke kaffe med Dr. Phil i morgen, desværre!”. Hvis du på en eller anden måde kan relatere til de 5 nedenstående ting, vil jeg råde dig til at afbryde dit forhold til Philly…

  • Selvom han er psykolog, så er han virkelig ikke særlig god til at være neutral. Han er overhovedet ikke upartisk. Jeg har fået sådan et had/kærlighedsforhold til ham. Han kan være så nedladende overfor de “klienter” han har inde i showet men samtidig er han bare såååå klog, hvilket leder mig videre til
  • Der går Dr. Phil i den når du ses med dine veninder. Du tager dig selv i at sige Phil-phraises og forventer at blive eskorteret ud af stuen af en lille, stivbenet, botoxfyldt Fru Phil.
  • Du begynder at stalke grupper på facebook, for at finde ud af om der er nyt i forskellige tragiske sager, som Dr. Phil har haft i studiet. Du overvejer måske at sende ham en beskeden mail, hvis du som den detektiv du er, finder ny information, som Philly måske kunne bruge til en #2.
  • Der sendes 2 afsnit af Dr. Phil hver formiddag. Det første afsnit er gårdsdagens sidste afsnit. Hvis du ikke kan lade være med at se Dr. Phil så spring det første afsnit over. Det giver ingen mening at sidde og tude til det samme afsnit to dage i streg. Det er spild af tid, følelser og frustration. Er du typen som alligevel sluger begge afsnit råt, hver dag, så sig det til ingen…….
  • Når du overvejer at installere app’en Doctors On Demand selvom du bor i DK og ikke har brug for direkte transmission med amerikanske læger, så skal du bede din kæreste om at opsige Viasat abonnementet, for TV3 er nu blevet til et decideret problem for dig.

Drphil

32b2137d609c473bc7a417144f1a6ee5

//Camilla

Et nyt kapitel

Lettelsen og glæden over at have fået mit livs første faste stilling som sygeplejerske blev ret hurtig afløst af somebody-shoot-me-in-the-face da Alfred blev syg. Det væltede ud af hovedet på ham med snot. Når man i forvejen lider af søvnunderskud sætter panikken ind, når man kl. 00.30 må konstaterer, at resten af natten kommer til at foregå på en pilatesbold med 11 kg tung baby på armen. Når man er suttemisbruger og ikke kan trække vejret gennem næsen er det klart, at det giver anledning til sparsom søvn. Naturligvis blev både mand og jeg smittet og vi har ligget underdrejet herhjemme. Efter flere nætter med knap 3 timers usammenhængen søvn blev jeg psykopat. Paten Camilsen. Hende der gik rundt i joggingbukser med hul imellem benene og en “hvid” tshirt der mest af alt lignede en skitse over en slagmark under anden verdenskrig. Der var blod, sved, snot og tårer på, hvilket i virkeligheden er ret standard…. Hende der havde fedtede hår og hev det hele tilbage i en alt for stram knold, som muligvis fik udtrykket til at se endnu mere “faisty” ud.  Jeg blev sådan én manden ikke lige skulle give et kærligt klap bag i.  Jeg blev desperat og skrev til min søde økohippieveninde, Eva som hun også hedder, efter råd. Hun sendte sin mand forbi os med en kasse fuld af grøn bliv-rask-pulver, kapsler med sundhed, tabletter med overskud, the med immunforsvarsbooster og den slags. Og selvom vi ikke er helt uden snotnæser, er vi meget tæt på. Ungerne fyldes med vitaminer, probiotika og hjemmepresset rødbede/gulerod/ingefær/æble/citron – juice og de er tilfredse og drikker det hele med største fornøjelse. Til info kan jeg fortælle at jeg har været i bad, bukserne er smidt ud og tshirten ligeså. Min mand og jeg er stadig sammen til trods for en lidt presset stemning da situationen herhjemme stod værst til.

Opstart i vuggestue blev et par dage forsinket pga. sygdom hos undertegnede, men vi var begge afsted onsdag. Alfreds første dag som vuggestuedreng. Sikke en positiv oplevelse de sidste to dage har været. Jeg kunne ikke blive mere tryg ved, at skulle aflevere ham til de to pædagoger der arbejder i hans vuggestue. De er fuldstændig fantastiske. Rolige, hjertevarme, smilende og deler ud af kram, knus, klap og godt humør midt i en fuldstændig kaotisk vuggestue med snotunger, ikke-sovende, grædende børn. Selvom normeringen i institutionerne er alt alt for ringe, så formår de virkelig at se hvert enkelte barn. Det var meget tydeligt, hvor glade børnene var for de to damer. De var meget interesseret i Alfreds vaner, rytme, interesser osv. De tilrettelægger dagen efter, hvad de vurderer flest børn vil have størst glæde af. Der er ikke den samme struktur som vi var vant til, fra Bertils tid i (en anden) vuggestue, men det skræmmer mig ikke længere. Det giver mening at opveje, afveje og overveje. Der er pædagogiske tanker og handlinger bag “den manglende struktur” og det er trygt. Jeg er fan!

Jeg når at have en lille uges tid for mig selv, inden jeg skal starte på arbejde. Jeg er taknemmelig. Sådan virkelig. Hvor heldig kan jeg have lov at være, at blive kaldt til samtale på den eneste stilling jeg har søgt – og så rent faktisk få jobbet!?!? Selvom det ikke er på Skejby Sygehus, hvor jeg har været ufatteligt glad for at være, særligt indenfor det akutte, så er jeg sikker på at jeg kan lære en masse og gøre en forskel der hvor jeg nu skal i gang. Jeg glæder mig! Men inden jeg skal i gang, må jeg indrømme at jeg glæder mig vanvittigt til en del formiddage på sofaen med House of Cards på netflix og varm kaffe i koppen. O søde liv!

Jeg står med ét ben ude af barselsboblen og det andet er stadig derinde i det trygge. Efter at have talt med pædagogerne i Alfreds vuggestue og set ham være nysgerrig, undersøgende og tryg ved det hele får jeg en rigtig god mavefornemmelse. Dét sammenlagt med min jobsituation, ja så er jeg altså klar til at hoppe ud af boblen og ind i et nyt kapitel.

alfi2

//Camilla

Indlæggets thumbnail er lånt fra Henkogt Hverdag