Fars dag, søvnindtog, børnehave og sommer

Så kom solen! Jeg har kastet mit trætte legeme ud i solen i vores forhave, hvor der er en reel chance for, at min kaffe ikke bliver ligeså hurtig kold og lidt farve i mine blege kinder kan få lov at lave mirakler. En sommer-tan kan fjerne fokus fra selv de tungeste øjenlåg og største sorte affaldssække under øjnene. Alfred står på den anden side af hækken. Han laver trompetlyde med sine læber og forsøger at overgive sig til den søvn, vi andre vil give mange penge for at få, når vi rent faktisk har brug for den. Der er så meget de små størrelser ikke er synderligt taknemmelige for. De bliver klogere!

image

Indtil videre er jeg blevet antastet af 4 biller, der har haft gang i et mindre orgie på mit ben. Fuglene larmer hysterisk. Gråspurvene leger en en eller anden syg leg, hvor det gælder om at spise af hinanden i luften- lige over mit hoved. Duen kukker og leder efter sin mage, som ligger indtørret på asfalten 50 meter fra vores hus. I vores kæmpe store ahorntræ sværmer der en million hvepse rundt og laver hyggelige summene og beroligende lyde. I det fjerne kan man høre en lægehelikopter og lyden af fortravlede billister på E45. Aaah, det søde idylliske landliv.

Bertil er startet i børnehave. Jeg vil egentlig ikke fortælle så meget om indkøringen, men vil dog knytte et par linier til den store begivenhed. Til alle med børn i vuggestue vil jeg sige, at I skal være svært begejstret og taknemmelige for normeringen og den mere struktureret hverdag. I børnehaven ser det anerledes ud. Det er hårdt, at aflevere sit barn et fremmed sted med så få voksne og mange (store) børn, der kender hinanden. Der er fordele og ulemper ved, at have haft sit barn i en ren vuggestue og flytte ham i en integreret institution. De fleste i børnehaven har fulgtes ad siden vuggestuestart. Når det så er sagt, er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt så snart det fremmed er blevet kendt og trygt. Jeg er glad for, at jeg har barsel, så Bertil ikke får lange dage i børnehaven. Han er glad når jeg henter ham og gider faktisk ikke rigtig med hjem. Det er et godt tegn. Tror jeg. image

Fars dag gik jo som bekendt ned i fredags. Forinden havde jeg gjort mig en del tanker. Skulle det gå ned med et brag eller skulle man mon lade dagen være som en hver anden. Jeg er opvokset med mange fine værdier og især “Vend den anden kind til” var en sætning, der poppede op og gav mig blod på tanden. For selvom det ikke gik som jeg havde håbet og skrevet om her: Mors Dag , ja så kunne det jo være, at 2016 bliver bedre 😉 Den skulle have fuld gas på fars dag. Jeg lagde ud med, at stå op med ynglet kl. 5 efter kun 3 timers usammenhængen søvn. Jeg lavede lækker morgenmad som skulle serveres på sengen, når manden i mit liv – en fantastisk far til mine børn – vågnede. Han blev glad. Og Bertil spiste det meste. Manden ville gerne have ro til at være kreativ og brugte formiddagen på at bygge en stor blomsterkasse til vores forhave. Jeg tog med ham i Bauhaus sammen med ungerne. Med smil og ja-hatten på. Jeg stak ham en kold øl da han stod der i solen og byggede. Det var en hyggelig dag. Aftenen skulle stå på efter-børnene-er-puttet-tv-dinner, en god film og en masse slik. Jeg gik op for at putte Alfred kl. 19. Han faldt hurtigt i søvn. Jeg ville lige tjekke de sociale medier ud. Jeg kunne da godt mærke trætheden. Som minutterne gik, kom følelsen af total udmattethed væltende ind over mig i sådan en slags bølger der efterlod en summen inden i mit hoved. Øjenlågene begyndte af svide, og jeg nåede at tænke på, at det nu nok ikke gjorde noget, hvis jeg lige lukkede øjenene et kvarter. Jeg vågnede igen kl. 03.45 fordi Alfred vågnede. Jeg fik sagt noget a la: “Jeg kan ikke være vågen ét eneste sekund mere” og gik ned på vores gæsteværelse og sov til kl.7. Happy fathersday!

Mit håb om en killer-come-back mors dag i 2016 har vidst set sit sidste lys. Med mindre manden også vil leve efter princippet om, at vende den anden kind til. Man kunne håbe.

Bertil fyldte 3 år i søndags og vi har fejret fødselsdag i 3 dage og nu har jeg også ramt muren. Det har været en fanstastisk fødselsdag og Bertil er mange legesager rigere!

Min kaffe er stadig lunken og jeg vil slikke sol og nyde “stilheden” på landet. Ha’ en dejlig dag derude!

image

 

 

Vi skal starte i børnehave!

Fuuuuuuuck! I marts for 2 år siden afleverede jeg en stor skaldede, kravlende, savlende 10 måneders baby i vuggestue for første gang.  Idag har vi fået tilbudt børnehaveplads i en integreret institution i det nordlige Aarhus. Ikke den plads vi ønskede os allermest, men en plads et sted, med et udemærket ry. Håbet var, at han kunne starte i børnehave lige ved siden af den vuggestue han går i nu. Så kunne Alfred nemlig starte i  samme vuggestue, hvilket ville gøre mig glad helt ind i hjertet, da vi er SÅ glade for pædagogerne og deres fantastiske arbejde med alle ungerne. Dog er der en fordel ved en integreret institution, da Alfred ville komme til, at kende stedet inden han selv starter, og overgangen fra vuggestue til børnehave, ville ikke blive så hårdt (for moren), for han ville allerede kende huset, pædagogerne og børnene. Win! Nu er vi i tænkeboks og børnehaven skal besøges.

Jeg sidder med en mega klump i halsen for jeg er (udover urimeligt træt) i chok over, at min lille Karl Stegger den første, er 3 år lige om hjørnet (Herhjemme har Baby Bertil samme hårgrænse som Karl) (Alfred lige så). Jeg har altid frygtet dagen, hvor børnehaveopstart blev en realitet. For børnene er så store… De siger grimme ord… De driller… De holder hinanden udenfor… Der er for få pædagoger til alt for mange børn… De bliver glemt i et hjørne… Jeg ved altså ikke, om jeg kan klare, at skulle starte i børnehave. Jeg har læst institutionens hjemmeside fra ende til anden og jeg er positiv. Jeg er også ethundrede procent sikker på, at mine fordomme bliver gjort til skamme, så snart jeg træder ind af døren. Med mindre der kommer en 5 årig snothvalp med grønne ellevetaller ud af næsen spænende forbi imens han skriger: “FUUUUUCK DIG DU LUGTER AF NUUUUMSE OG DIN MOR ER GRIIIIIM!”…

Jeg gad da godt, at jeg var hende moren, der orkede at holde mine børn hjemme. (Økonomien spiller da også ind i beslutningen om, ikke at være housewife) men jeg tror altså jeg ville blive mere træt end jeg er nu, og så kan jeg ikke formulere mig længere. Det ville ganske enkelt være uansvarligt. Så ville jeg måske netop få 2 drenge der løb rundt i bar røv i Kasted midtby og skreg: “Rolig mongoli- du er grim!” til alle naboerne imens jeg kravlede rundt i haven på alle 4 i et desperat forsøg på, at finde sidste års ølhul og en kold øl nede fra dybet. Yndigt! Ynkeligt! So not gonna happen.

Planen er, at jeg går med strømmen, smider mine unger i institution, får et job når min barsel er slut, men en deltidsstilling. På den måde bliver der mere tid til ungerne. Så hellere prøve at spare, hvor spares kan. Jeg kunne lære at elske den gamle sløve Skoda og skyde en hvid pil efter drømmen om en ligegyldig Audi Q7, firehjulstrukket og med V&-dieselmotor. Den pil skulle nu nok sendes afsted uanset, hvor mange timer jeg kunne arbejde i døgnet. Det er måske okay, at der ikke er  råd til både skiferie og sommerferie. Jeg tror ikke børnene tager skade 😉 Jeg kunne lade være med at købe en masse skrammel med hjem, hver gang jeg er ude at handle. Lykken er ikke materialisme, selvom det varmer godt i min shopaholic styrede mavesæk. Lykken er for mit vedkommende ikke 37-50 timer om ugen på en arbejdsplads imens 2 små guldklumper tilbringer 9-10 timer i institution dagligt. Når de bliver større, ville jeg have mod på at arbejde fuldtid. Vi er priviligeret hjemme hos os. Selvom jeg er gået meget ned i indkomst klarer vi os. Når det brænder på sælger vi ud af vores habengut. Men vi mangler ingenting. Det eneste vi kommer til at mangle efter sommerferien, når min barsel er slut, er tid til hinanden. Det kan vi i vores tilfælde heldigvis gøre noget ved. indtil da, skal jeg vænne mig til tanken om at (Bertil) skal starte i børnehave 1/6-2015. Fik jeg sagt FUCK?

Hvis du har erfaring med en integreret insitution må du gerne smide en kommentar. Hvordan er det for vuggestuebørnene, at der er børnehavebørn over det hele og omvendt? Ris/ros ?

//Camilla

Sony kamera Nov-dec 055