En upædagogisk december…

Jeg er en god mor, bestemt! Men jeg er ikke sådan en mor som jeg tænkte at jeg ville blive. På én måde er jeg bedre på en anden måde er jeg værre. Det afhænger lidt af konteksten. Jeg synes jeg er rigtig dårlig til at takle hysteriske anfald. Men jeg er blevet en ørn til at beherske mig når ungerne fester om natten. Jeg er god til at finde på aktiviteter i ulvetimen men jeg er mega dårlig til at takle når hytten sejler i legetøj, madrester og lortebleer. Jeg har gravet en masse mor-selvtillid frem som årene er gået, så jeg slår ikke mig selv i hovedet hver eneste dag over ting som jeg kunne have tudet over, da jeg fik Bertil for 3,5 år siden. Det er heldigt, at det er den vej det går.

Men december i børnehøjde giver mig lidt pres… For det første ved dem der kender mig, at jeg ikke er suuuper pædagogisk. Jeg prøver, helt bestemt! Fx har jeg ligesom resten af det ganske danske land, købt en god damned nissedør. Sådan én der giver anledning til en masse drillerier, nissesnak, pegen og fortællen.

Jeg har sat den et sted hvor børnene ikke kan nå den. Pædagogisk fuck up nr. 1!

Jeg har kun fortalt om nissedøren i det øjeblik den blev hængt op og den er ikke nævnt siden. Pædagogisk fuck up nr. 2!

Jeg glemte at købe chokoladejulekalender til Bertil. Han er formentlig den eneste i børnehaven der ikke har én og han er udemærket klar over situationen. Pædagogisk fuck up nr. 3!

Jeg har ikke købt adventsgaver eller pakkekalender. Pædagogisk fuck up nr. 4! Dog reddet på stregen af den dejligste farmor, som har købt spændende sager til begge unger til hele december.

Der var ikke datoer på pakkerne, så jeg finder hver aften 2 “tilfældige” pakker frem til næste dag. Upædgogisk som jeg er, fandt jeg de største pakker frem først. Problemet er nu, at der er 7 pakker tilbage til hver af ungerne. 7 af de mindste pakker, hvor indholdet ser ud til at være det samme hos den yngstes. Jeg måtte pakke dem ud i aftes og fandt en masse små rosinpakker, hvilket Alfred elsker, men han må jo slet ikke få så mange rosiner lige i træk. Havde jeg nu spredt de store gaver lidt mere ud, havde der slet ikke været noget problem. Pædagogisk fuck up nr. 5!

I går var det Bertils tur til at have Drillenissen Julius med hjem fra børnehaven. Det var uventet, men jeg fik da fremtryllet blå mælk og pyntet juletræet med toiletpapir. Bertil fortalte at Nissen gerne ville have risengrød til aftensmad. Men Julius hviskede noget i mit øre, han hviskede at han var herre træt af risengrød for det havde han faktisk fået hele december. I går forlangte han Mc Donalds. So be it tænkte jeg og fløj ud i bilen. Pædagogisk fuck up nr. 6!

Da Bertil var faldet i søvn med Julius i favnen, fandt jeg en gammel strikket nissekone frem som hans tipoldemor har lavet og satte den på Bertils nathylde sammen med Julius. Der sad de og holdt om hinanden og kyssede. Det lignede faktisk en lille kærlighedsaffære. Nissekonens mand blev forvist til sofaen. Da Bertil vågnede om morgenen synes han det var hyggeligt, at Julius havde sovet med sin nissemor på nathylden…. Pædagogisk fuck up nr. 7 blandet med ultra dårlig humor som en 3årige ikke forstår!

Jeg har ikke købt en nissehue til Bertil. Hver morgen spørger ham om han må få en nissehue på i børnehave. Hver morgen hiver jeg hans mørkeblå elefanthue frem imens jeg ihærdigt forsøger at overbevise ham om, hvor fed sådan en hue er. Pædagogisk fuck up nr. 8! Børn skal da have en nissehue!

Reddet af gårsdagens pakkekalender som var en Star Wars hue, kan jeg nu ånde lettet op og forsøge at skaffe en chokoladejulekalender. Det er 4. gang jeg kommer tomhændet hjem fra en bilkatur, simpelthen fordi jeg faldt i staver i delikatessen og glemte alt om mit forsømte julekalenderløse barn. Pædagogisk fuck up nr. 9!

I skrivende stund læser pædagogen fra Bertils børnehave en lille fortælling op fra Julius’ dagbog efter besøget hos os. Alle børnene sidder på gulvet og venter spændt på at høre lidt om noget risengrød, skøre drillerier og en masse hyggestunder. Fakta er, at Bertil var så træt i går, at Ipad og hysteriske anfald fyldte det meste af tiden inden sengetid og pædagogen læser om lidt op for børnene, at Julius ikke har sovet i nat, fordi han har fået en kæreste der er 40 år ældre end ham selv og at han i øvrigt var et smut på Mc Drive….. Pædagogisk fuck up nr. 10!

Glædelig jul fra en scummy Mommy!

img_9631.jpeg

 

 

 

Om sygdomsfremkaldende havregrynskugler, julerier og alt muligt andet relativt uvæsenligt.

Der sker ikke det vilde herude på landet i Aarhus. Ud over syge børn på skift, står den på en masse arbejde og et forsøg på at holde den gamle rockerborg i pæn stand med alt det juleri den kan trække. Vi har lavet havregrynskugler i weekenden. Jeg smed et billede på bloggens facebookside  og kan fortælle, at jeg nu har spist 4 stk. uden at blive syg. Ikke mere syg end jeg var i forvejen. Børn og havregrynskugler kræver ud over en god håndhygiejne en vis mængde tålmodighed og en evne til at spise dem og tænke på alt muligt andet, imens dit barn står med julelys i øjnene og betragter dig imens du på over-pædagogisk vis “mmmhhh” ‘er dig igennem hele seancen.

Der er mange ting man skal stå model til som forældre. Både de gode og spændende ting, men så sandelig også de mere udfordrende. Jeg fik fx. klasket en hånd i ansigtet i aftes, da vi lå på sofaen og så Onkel Rejes Julefis. Hånden lugtede af røv. Sådan helt bogstaveligt. Jeg fik også en omgang ophostet slim i mine nakkehår, da jeg slæbte rundt på Alfred, som hang på min ryg og hostede som en søløve. Min skjorte er smurt ind i snot, og jeg har kun haft den på siden kl. 8. Den lille smule makeup jeg fyrede i ansigtet imorges sidder for længst nede på hagen og mit hår har trods et bad i aftes, ikke set en børste i alt for lang tid. Men det er okay. Det er sådan det er. Jeg smiler ved tanken om mine to (skumle men) dejlige unger, som på hver deres måde laver de herligste tosserier, og det er en fest, at se dem nyde julen og alle de der hyggelige ting vi får tiden til at gå med. Manden og jeg ser ikke så meget til hinanden som vi plejer, efter at jeg er startet på arbejde igen, men til gengæld stornyder vi de aftener vi har sammen, også selvom vi løber i pendulfart imellem sofa og børneværelset. Det har virkelig givet noget luft at Mureren har skiftet job igen. Han er hjemme meget tidligere og vi når meget mere på mine fridage. Han gør mig stolt, for han er så sej til at være alene med ungerne imens jeg jobber. Han er alene med dem i ulvetimen, giver dem mad, bader dem og smider dem iseng. Noget der ville give mig et ret forhøjet blodtryk og regelmæssige frembrud af både stressbumser og tics. Selvfølgelig er der hårde aftener, men så forsøger jeg at give ham lidt luft når jeg har fri. Alt i alt fungerer det virkelig godt. Jeg kan sove lidt om formiddagen når nætterne har været for korte og jeg kan lave aftensmad uden to unger der danser på kogepladerne, hænger i ovnlågen, kaster med royalcopenhagen skåle og hvad de ellers kan finde på.

Og til de interesserede, kan jeg afsløre, at jeg i går fik ringet til en vinduespudser. Nu er det på tide at lukke lys ind i hytten og jeg glæder mig til at kunne vurdere vejret indefra, i stedet for at skulle åbne hoveddøren. 3 år uden nypudsede vinduer kan ikke anbefales. Faktum er, at der er nogle ting i livet man må prioritere at kaste penge efter når man er udbrændte forældre! 1) Vinduespudsning, 2) Færdigbagte boller når børn og voksne i huset har fødseldag  3) Parterapi og 4) Mad til døren, Aarstiderne eller lign.koncept der klarer indkøb og madplan til familiens aftensmad. Listen kunne være længere, men jeg må hellere få støvsuget lidt inden Alfred vågner i sin snotbefængte barnevogn.

Vi går på alle måder lysere tider i møde. På med Ja-hatten og glædelig december 😉

//Camillahavregrynskulger 2