En bloggers bekendelser

Jeg kan ikke prale af, at jeg er en garvet blogger. Faktisk kan jeg ikke holde 1 års fødselsdag før februar 2016. Når det sker, går det ikke stille for sig. Eller det gør det måske. Ingen ved hvad overskuddet er til så langt ude i fremtiden. Ingen!

Som relativt ny blogger er jeg ret hurtigt blevet en solid misbruger af “gamet”. Men… Jeg er slet ikke inde i “gamet” endnu. Jeg er hende den lidt kiksede blogger, som tror jeg har en vis viden om det her shit, men som ikke aner en fis. Jeg kender ikke rigtig andre bloggere. Jeg har ikke været med til sådan nogle blogevents, hvor bloggere mødes og laver ting og sager. Melder man sig til det? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke lavet et eneste sponsoreret indlæg endnu og jeg aner stadig ikke hvad affiliate betyder. Jeg har da fået mange venlige mails fra venlige folk, som efterspørger et samarbejde mod lidt snik snak på bloggen. Jeg har bare ikke kunnet se mig selv overbevise jer om, at I skal tage til Herning og få rullet jeres maveskind tyndt og glat af en 65 årig jyde med bornholmske aner, der har valgt at starte erhverv i den jyske muld. Det var bare et eksempel. Jeg har været med i Bloggermoms netværket som jeg er hoppet ud af igen, da jeg ikke synes jeg havde den tid det krævede og ikke var overbevist om, at det var det rette lige nu. Jeg kan ikke finde ud af min computer, wordpress, widgets, plugins og den slags. Jeg aner slet ikke hvad det er. Det er i sandhed et mirakel, at bloggen overhovedet blev til. Nu er den her og jeg er blevet blogger. En slags mommyblogger, som det populært kaldes. På en måde er jeg ikke så vild med tillægstitlen. Det er ligesom så definitivt i forhold til indholdet… Men mor er jeg jo. En fucking træt en af slagsen.

Der er 3 ting en blogger går vældigt op i.

1 Der findes vel næppe noget mere ærgeligt end at få ganske få LIKES på sit blogindlæg. Det kender alle måske lidt til, selvom de ikke har en blog. En statusopdatering eller et, i dine øjne, hamrende fedt billede, som du forventer vil peake helt vildt, ikke får tilnærmelsesvis så mange likes eller kommentarer som håbet, ja det er en kindklasker af en anden verden. “Hvad sker der for det? Kan de ikke se at det er suverænt? Skal jeg slette det og prøve igen i aften? Vil det være a-little-tooo-much?” Det er røv og det pynter ikke. Som de flokdyr vi nu engang er, kan nogen måske fristes til at gå udenom “synes godt om” knappen, af frygt for at være en rebel. Andre frygter måske, at sådan et klik vil vises på venners “feed” og hvem synes det er en fest at forældre, tidligere kollegaer, veninders forældre og chefer ser, at Camilla Bjerre synes godt om “Sexy Beasts in Australia” eller “10 Gode Stillinger Der Med Garanti Vil Pifte Dit Fuldstændig Døde Sexliv Op”. Mine indlæg er ikke så farlige at like, men det vil måske blive vist i andres feed. Fedt for mig, fint nok for dig formentligt, pisse irriterende for dine venner, som ikke fatter hvad CamillaTe er for en størrelse. Hvad de ikke går glip af, af enorm vigtig viden……

Som blogger er det vigtigt, at man ikke lader sig styre at de der likes eller mangel på samme. Det gælder på samtlige sociale medier. Bloglovin er dog lidt anerledes. Der er ingen like-uddelingsknap men til gengæld kan man gemme de gode indlæg i forskellige mapper. Jublen vil ingen ende tage når man ser følgende : ” 1 person saved your post!”. Det viste sig at være mig selv. Jeg er typen der gemmer mine egne indlæg… Hvis jeg skulle måle indholdsværdien i mine blogindlæg på likes, ville jeg blive grundforvirret over, hvad læseren gerne vil læse. Man er nødt til, at lukke øjnene og stoppe med at tude når et all-time-greatest indlæg modtager 6 likes på facebook 😉 For de større bloggeres vedkommende er det selvfølgelig lig med konkurs, hvis de kun fik så få likes. Det er vidst alligevel aldrig sket. Men deres følgertal er jo også væsentligt større.

2 Google analytics! En smart installation, som kan afsløre hvor mange besøgende bloggen har, hvilke indlæg der er læst flest gange, hvor læserne befinder sig i den ganske verden og om læserne kommer fra facebook eller andetsteds.  Jeg valgte ikke at installere den, da jeg var bange for at det ville styre mig i forhold til indhold i mine indlæg. Jeg installerede den alligevel, da jeg blev nysgerrig meeeen kunne heldigvis ikke finde ud af det, og dermed er vi tilbage til udgangspunktet. Som blogger har man en naturlig trang til at vide lidt om, hvor velbesøgt bloggen er. Jeg bruger i stedet antal følgere på bloglovin, facebook og lidt instagram oveni, velvidende at langt de fleste ikke læser med hver gang.

3 Anerkendelse af andre bloggere! Jeg har været utrolig heldig synes jeg. For jeg har gæsteblogget hos to dejlige damer, nemlig Blondinemor og Superheltemor. 2 ret så garvet mommybloggere der skriver om alt muligt stort og småt, hverdag og fest, problemer og opture. Det er skide hyggeligt at følge med i. For leden blev min blog nævnt i et indlæg Miriam skrev, hvor hun anbefalede 3 små bloggere. Den ene var mig. Rimelig stolt blev jeg, for jeg elsker at læse med hos Miriam. Hendes liv er fuldstændig anerledes end mit og jeg drømmer mig ofte over i hendes stilletter i det københavnske natteliv, med en dobbeltseng for sig selv og en underlig (men sød) kat og søvn ad libitum, hvis altså studie og madcravings tillader det. Hvis nogen har læst mit blogindlæg om mine døde kæledyr, så kan jeg afsløre, at kaninen Elvis blev født i Miriams lejlighed, dengang Miriams hår var utæmmet, hesteplakater fyldte hele hendes (og storesøsterens) værelse (ja også mit), dengang børn var børn og vi uden skam i livet højt sang med på “Halle-halle-halleluja, deeeet bobobobobobobobler inde i miiiig”.

Vi kan altså ikke rigtig komme uden om, at der ikke er meget ved at have en blog uden besøg. Det er heller ikke så festligt, at lave statusopdateringer på facebook fra dit liv og ingen kommenterer eller liker. Vi lever i en tid hvor de sociale medier er en stor del af vores hverdag. Et like er lidt ligesom “jeg har set dig” eller “skulderklap til dig”. Vi er vilde med det. Alle sammen tør jeg næsten at skrive. De sociale medier er en måde at være sammen på. At dele fælles interesser på. Jeg er fan! Men jeg er også fan af gammeldags nærvær og et fysisk skulderklap. Det varmer nu alligevel mere.

//Camilla