Rygrads føljeton

Jeg skylder næsten en update på min mandag. Sandheden er, at jeg ikke skylder noget, jeg har bare en overdreven lyst til at prale lidt. I hvert fald af dagens første time. Da jeg slog øjnene op kl. 04.20 tænkte jeg; hvorfor spilde sin tid på at sove? Hvorfor egentlig ikke tage en omgang natteløb inden solen står op og lade manden om Alfred, som lå og kiggede med store øjne imellem os i vores seng. Alfred faldt i søvn igen kl. 5 og sov en time mere. Apropos rygrad, ja så valgte jeg naturligvis, at lukke mine trætte øjne igen. Kl. 6 var jeg om muligt mere træt end nogensinde. Jeg havde truffet en beslutning søndag aften, så løbe det skulle jeg! Også selvom jeg havde hovedpine og en tå der blødte efter en nedgroet negl. Jeg forsøgte virkelig at finde nogle undskyldninger, der ligesom kunne retfærdiggøre at blive hjemme. MEN! Jeg kom afsted! Jeg løb næsten 4 km med få gå-pauser. Da jeg kom hjem indtrådte ømheden i mine lægge øjeblikkeligt. Jeg troede der ville gå de der 2-3 dage. Det kom efter 2 min. Er det mon et tegn på, at min krop virkelig er effektiv? Min svigerfars badevægt viste at jeg siden morgenens vejning, havde tabt 1,5 kg. Måske er mit stofskifte endelig blevet så højt, at jeg rent faktisk selv kan forbrænde? Uanset, så kunne intet pille mig ned fra min “Fit med de fitte” piedestal. Get fit or die trying. Det er mit nye motto. Et par timer senere kom nogle søde mennesker til kaffe. Jeg slugte da et par nutellamadder og en del kage. Jeg er jo ikke for fin til den slags.. Resten af dagen gik slag i slag. Kage med kage om man vil. Kalorietung aftensmad og aftenskaffe hos svigermekanikken og i dag har på ingen måde været bedre. Løb har indtil videre ikke skabt en eller anden form for lyst til salat og skyr, men i stedet skabt en indre forhandling om og retfærdiggørelse af, at man efter løb kan spise dobbelt så meget. Traditionen tro kan jeg på ingen måde have nogen som helst aftaler med mig selv, så jeg spiste mere end dobbelt så meget. Status er altså: I SUCK! Jeg har kvalme!

Jeg tror der skal en konkurrence med et 4 eller 5 cifret tal på bordet, før jeg kan tage mig sammen. Jeg kender bare mig selv godt nok til at vide, at jeg nu nok ville snyde. Bare en lille bitte smule.

#FitFam #FitLiving #FitForFight #FitFittereFittest #FuckFit #FatFit #FatShit #GetFitOrDieTrying #Trying #Not

//Camilla

(Nej, jeg har ikke løbet Femina løb. Jeg har arvet trøjen af min mor og ja! jeg har det fint med, at folk tror jeg har en vis form for erfaring når jeg løber på de danske landeveje. Det giver vidnerne en tryghed midt i deres “Er det der overhovedet en løbeteknik?!” tankestrøm).