Living la vida loca

Sommeren er slut – det har den vejrmæssigt været før den begyndte, men sådan er det. Det er okay, for der er også noget hyggeligt over islandsk strik, stearinlys, bålhygge og duften af regnvejr i juli og august.

Hvad sker der lige af spændende ting i Camillas liv, som gør at hun fuldstændig glemmer den der blog?!?

Den obligatoriske undskyldning er naturligvis et fuldtidsjob og øjeblikkelig komatilstand i det sekund ungerne falder i søvn om aftenen.

Weekenderne flyver afsted, selvom jeg er så priviligeret ikke at have weekendarbejde. Sommerfester, ture i leos legeland, fødselsdagsfester med helstegt pattegris, dans til kl. 5 om morgenen med resterne af grisens legemsdele i hånden og alt muligt andet – ja så gik august jo næsten også. Jeg slutter lige stimen af fester af med en tøsefest på fredag og jeg frygter lidt, at efter en arbejdsdag + sommerfest i børnehaven efter arbejde sender mig direkte i koma efter den første øl. To be continued…img_1054.jpg

Jeg har tilbragt den sidste del af sommeren hos en kiropraktor og en fysioterapeut som begge kunne konstatere, at mit bækken er slapt, udueligt og skadet efter 2 graviditeter. De fraråder mig i øvrigt en ny graviditet. “Sikke en lettelse for dig Camilla, som er så udbrændt at skrækscenariet vil være en nr. 3” ville den trofaste læser måske tænke. Ja! Ville jeg svare før den udmelding kom, men nu er der sjovt nok et eller andet inden i mig, der pludselig synes at en nummer 3 ville give SÅÅÅÅÅ god mening….

Som jeg lå der på briksen i fosterstilling en tidlig morgen i sommerferien, med hold i ryggen, iført et par trusser jeg fik vendt forkert da jeg i al hast flygtede ud af hoveddøren 30 min. tidligere for at nå den akutte tid- følte jeg skam. Skam over indholdet i min undertøjskurv min alder taget i betragtning. Skam over, at trusserne var med vrangen ud af og bagsiden foran. Der sad det der mærke med trussestørrelsen på, med fed skrift og stirrede mig ind i øjnene. Det kommer ikke nogen ved hvilken størrelse – men der kunne ligeså godt ha’ stået WARNING! Min BH der engang var hvid var blevet grå og virkelig sørgelig. Jeg trøster dog mig selv med, at en kiropraktor midt i 40’erne har set mange distræte mødre gennem tiden. Følelsen af ærgelse og skam over manglende egenomsorg kommer man ingen vegne med og lægger op til en form for strategi.

Derfor!Er jeg startet hos en diætist.

Når man har et råddent bækken skal det genoptrænes før man må starte op med motion. “Sikke en lettelse for dig Camilla, som virkelig hader at få pulsen op over de 70 ” Ja! Ville jeg svare før den udmelding kom, men nu er der lige pludseligt et eller andet inde i mig som giver mig en ustyrlig lyst til at løbe et marathon på betonveje uden en god sål på løbeskoen. Diætisten har gennem en overskuelig kostplan uden nogle løftet pegefingre givet mig et sundere alternativ til træstammer, snøfler, studenterbrød og mcdonalds. Det går nogenlunde kan jeg informere dig om. Kostplanen er god og jeg deler gerne ud af indholdet, hvis nogen skulle sidde derude og have lyst til at tabe sig uden at få pulsen op over de 70. Hvis man har lidt tålmodighed og en rygrad skulle det ikke være svært.Er man ikke i besiddelse af de to ting, kan vi også finde en fælles nævner dér.

Meget andet er sket hen over sommeren. Vi overlevede familiecamping på Fyn trods en solid omgang maveinfluenza, 200 meter til toiletterne, køjesenge uden sengehest og virkelig kolde nætter. Vi overlevede de lange køreture rundt omkring i det ganske danske land for at besøge familie og venner med to hidsige og meget temperamentsfulde drenge på bagsædet. Sommerferie med småbørn er ikke lige idyllisk for alle. Jeg trængte til ferie efter sommerferien.

img_0429.jpg

Mureren fyldte år for et par uger siden og sprang ud som selvstændig og i den anledning bookede jeg et 5 stjerners hotel i Hamborg (for 2!) og ser nu rigtig meget frem til tosomhed, caféhygge, uforstyrret samtaler, shoppetur og at genkalde mit vanvittigt gode tyske sprog….Jeg glæder mig til at høre lidt om hans nye tilværelse som selvstændig og han ser formentlig frem til at høre lidt om, hvordan det står til med mig i mit job. Tæller ned til fredag den 9. september. Auf Wiedersehen….!

img_0569.jpg

 

Til slut kan jeg fortælle, at jeg har sagt ja til at skrive mit andet sponsoreret indlæg i min tid som blogger. Jeg har sagt ja, fordi det giver mening for mig og ungerne at afprøve denne fine tingest som jeg fik tilsendt i sommerferien. Det kan I læse mere om i næste blogindlæg som – hold fast – er lige på trapperne.

Tak til de søde nordjyder som efter sigende har efterspurgt livstegn fra mig.

Jeg håber at du har haft en rigtig dejlig sommer og holder skruen lige i vandet.

//Camilla

 

Nød lærer nøgen kvinde at spinde…

… Hun lærer ihvertfald, at abstrahere fra lyden af en gigantisk og gammel bærbar, der larmer mere end når læge-helikopteren letter og lander. For jeg er bag ud med opdateringer fra min idylliske barselsliv.

image

Alfred var til kiropraktor for en uge siden. Der måtte være noget i hans nakke/ryg der drillede ham tilpas meget, for det kan da umuligt være rigtigt, at jeg skal have min vinterjakke på inde såvel som ude, fordi han skriger hvert 5. minut. Der var noget der drillede den søde Alfred. Det kunne den venlige kiropraktor hurtigt konstatere. Han fik en omgang kiropraktor-halløj og han synes det var en fest. Hun sagde, at det skulle kunne mærkes med det samme. At han ville komme til at sove bedre nu.

En uge er gået og tænker på, om der er returret på den slags… Han sover jo om muligt endnu værre. Halv times lure, 45 min. og til nøds 1,5 time, med uafbrudt vuggen frem og tilbage i barnevognen. Der er bestilt tid til ørelæge imorgen. Jeg bruger udelukkelsesmetoden. Jeg gider ikke, bruge en hel barsel på at være frustreret og overveje om, jeg skulle have gjort noget i stedet for at acceptere et søvnminimum (ligesom sidste barsel). Dog vil jeg lige fortælle, at Alfred efter besøget hos kiropraktor, igen er blevet en glad baby. Han er tilfreds den største del af hans vågne timer, hvilket jo er af afgørende betydning, eftersom han har rigtig mange af den slags. Vågne timer. Han vil gerne ligge ned, på legetæppet, hvor han før skreg,var irritabel og svær at gøre tilfreds. Thumps up! De får lov at beholde de knap 400 kr. det kostede for hans behandling.

I weekenden var vi oppe at besøge min søster i Nordjylland. Jeg ved ikke om det er den nordjyske luft eller om det var den knaldrøde Emmaljunga klapvogn han lånte når han skulle sove, men sove det gjorde han. Fuldstændig fantastisk faktisk. The Perfect Baby Is Back! Så der var jo ligesom ikke andre muligheder, end at købe den knaldrøde klapvogn med hjem. For det var den vogn han savnede. Nu har vi intet mindre end 8 vogne stående i garagen. Mangler du en?

Efter vi kom hjem, må jeg desværre konstatere, at det IKKE var klapvognen der hjalp ham ind i den dybe søvn. Det må have været den nordjyske luft eller samværet med hans moster, onkel og to kusiner. Det efterlader mig med to muligheder: At vi flytter op til dem eller at de flytter herned. Da jeg er svært begejstret for, at bo på landet 7 km fra Aarhus centrum, tror jeg den bedste løsning vil være, at de rykker deres bo op med rødder og drager syd på. Beslutningen vil jeg forelægge dem senere idag.

Wiki siger, at Nød lærer nøgen kvinde at spinde har to mulige fortolkninger:

  •  Ens evne til at finde løsninger skærpes, når man er i en problematisk situation.
  • En kvinde i nød kan altid lære at spinde garn ved en teen eller en spinderok.

Jeg tænker, at min løsningsorienterede evne er skærpet….

//Camilla

Fra overskud til underskud

Jeg har flere gange fortalt jer, hvor nem den altid fredelige Alfred var. Jeg har skrevet om den perfekte dag på barsel http://camillate.dk/haters-gonna-hate/  Jeg jinxede det. Sådan godt og grundigt. Den sidste måned på barsel har været præget af underskud af overskud. Til at starte med bagte jeg en del. Boller og den slags. Ikke bare hurtige hvide boller. De sundere slags. Der blev ofte bagt pandekager til Bertil kom hjem fra vuggestue. Det blev senere afløst af brødblandinger der bare skulle have lidt vand. Nu er vi tilbage til “Out of bread” tilstande herhjemme og det er et sikkert tegn på, at hvedebrødsdagene er ovre.

Alfred sover få timer ad gangen om natten. Han er en sulten dreng og har derudover lært, at lave pruttelyde med læberne. Han er særligt betaget af sin nyerhvervede kundskab imellem kl 24.00 og 04.00. Man skulle tro, at han havde lyst til, at sove et par sammenhængende timer om dagen. Det har han ikke. Hvis han har sovet 2 timer har jeg tilgengæld været ude ved ham mellem 4 og 27 gange. Han SKRIGER som var han blevet stukket en flad af sin storebror. I skrivende stund sidder der et styk baby der efter 40 minutters lur føler sig frisk. I 20 min.,  for snart kommer han i tanke om, at han nok alligevel ikke var så frisk. Men sove vil han ikke.

Amningen kører ikke længere på skinner… Han er umættelig og hvor fantastiske kvindebryster end er, så kan de altså ikke følge med. Han spiser hyppigere end før og moderen her, er ved at få seriøst lange og slatne mælkekartoner.

Jeg nægter at acceptere, at min fantastiske barsel har set sine sidste pakker frisk gær, strikkepinde, ro og tid til bloggen og spontanitet. Jeg har ringet til kiropraktoren igen! På mandag ophører denne lange måneds latterlige sovemønster for Alfreds vedkommende. Punktum Alfred!

skygge

//Camilla