Græsenke #3 Nu med overskud

De små poder gik tidligt om kuld i aftes. Det var ingen sag at putte dem i dobbeltsengen. Men sikke en hård dag med Alfred på armen igår. Han er ikke den slankeste baby og jeg er ikke den mest trænede mor. Størrelsen på mine overarme skyldes ikke fitnessworld og spinat, men Big ben karameller, centerchokolade (en hel rulle), 3 lakridspiber, en hvedebolle med tandsmør, en stor mcfeast menu med cola og resterne af Bertils happymeal, bare for at nævne gårsdagens indtag af armforstørrende føde.

Alfred har grædt næsten uafbrudt i sine vågne timer, Bertil har snakket uafbrudt siden han kom hjem fra børnehave og jeg forsøgte at trøste og lytte på samme tid. Man er jo mor og fuck hvor man vokser med opgaven. Sådan et scenarie som det at være alene med hele to børn (hvor af ét barn er syg) kunne give mig panikanfald for 1 år siden.

Nu får jeg bare en “smule” stress, men samtidigt bliver jeg også stolt. For jeg kan faktisk magte det. Her til morgen vågnede Bertil traditionen tro med tilstoppet næse, hvilket altid udløser et brøl af en anden verden. Sådan et brøl vækker Alfred og det vækker også noget inden i moren, skal jeg tilføje. En svær-kontrollerbar-frustration-og-irritation. Efter episoden gik jeg i køkkenet for at presse æblejuice ud af de æbler vi stjal i aftes, i mormors have. Jeg ristede boller og lavede kaffe. Morgenmad på sengen. Drengene synes det var en fest! Det var hyggeligt og anerledes. De legede lidt på værelset og i Alfreds seng imens jeg drak min lunkne kaffe færdig

Der har siden kl 6 kun været 6 raserianfald sammenlagt, så mon ikke det bliver en lækker fredag? Jeg har været lidt strid ved Bertil, fordi han driller og gør alt det han ikke lige burde gøre. Men vi har fået en fin snak- og vigtigst : Jeg fik sagt undskyld og jeg fik et kys på munden. Er det ikke rigtig at den sværeste alder er 1 og 3? Eller stiller jeg også det spørgsmål når de er 2 og 4, 5 og 7 osv?  🙈

Kl. er 10 og der er 8 timer til manden kommer hjem. Men hvem tæller…

Solen skinner vidst (det er svært at se ud gennem de beskidte ruder) så jeg tror vi vil gå en tur i mosen lidt senere. Nu står den nemlig på lidt ramasjang og sofahygge imens Alfred sover.

//Camilla