Græsenke #3 Nu med overskud

De små poder gik tidligt om kuld i aftes. Det var ingen sag at putte dem i dobbeltsengen. Men sikke en hård dag med Alfred på armen igår. Han er ikke den slankeste baby og jeg er ikke den mest trænede mor. Størrelsen på mine overarme skyldes ikke fitnessworld og spinat, men Big ben karameller, centerchokolade (en hel rulle), 3 lakridspiber, en hvedebolle med tandsmør, en stor mcfeast menu med cola og resterne af Bertils happymeal, bare for at nævne gårsdagens indtag af armforstørrende føde.

Alfred har grædt næsten uafbrudt i sine vågne timer, Bertil har snakket uafbrudt siden han kom hjem fra børnehave og jeg forsøgte at trøste og lytte på samme tid. Man er jo mor og fuck hvor man vokser med opgaven. Sådan et scenarie som det at være alene med hele to børn (hvor af ét barn er syg) kunne give mig panikanfald for 1 år siden.

Nu får jeg bare en “smule” stress, men samtidigt bliver jeg også stolt. For jeg kan faktisk magte det. Her til morgen vågnede Bertil traditionen tro med tilstoppet næse, hvilket altid udløser et brøl af en anden verden. Sådan et brøl vækker Alfred og det vækker også noget inden i moren, skal jeg tilføje. En svær-kontrollerbar-frustration-og-irritation. Efter episoden gik jeg i køkkenet for at presse æblejuice ud af de æbler vi stjal i aftes, i mormors have. Jeg ristede boller og lavede kaffe. Morgenmad på sengen. Drengene synes det var en fest! Det var hyggeligt og anerledes. De legede lidt på værelset og i Alfreds seng imens jeg drak min lunkne kaffe færdig

Der har siden kl 6 kun været 6 raserianfald sammenlagt, så mon ikke det bliver en lækker fredag? Jeg har været lidt strid ved Bertil, fordi han driller og gør alt det han ikke lige burde gøre. Men vi har fået en fin snak- og vigtigst : Jeg fik sagt undskyld og jeg fik et kys på munden. Er det ikke rigtig at den sværeste alder er 1 og 3? Eller stiller jeg også det spørgsmål når de er 2 og 4, 5 og 7 osv?  🙈

Kl. er 10 og der er 8 timer til manden kommer hjem. Men hvem tæller…

Solen skinner vidst (det er svært at se ud gennem de beskidte ruder) så jeg tror vi vil gå en tur i mosen lidt senere. Nu står den nemlig på lidt ramasjang og sofahygge imens Alfred sover.

//Camilla

Den fede fødsel

28. oktober var også den vildeste dag! Men på en helt anden måde end da jeg fødte Bertil i 2012.

Jeg havde termin 18. oktober. En måned forinden havde jeg en klokkeklar fornemmelse af, at fødslen var på trapperne. Hver nat var jeg sikker; “Imorgen bliver jeg mor igen”. Men det skete ikke. Terminsdagen kom og der var stadig ikke nogen baby der ville ud. INGEN gider vente mere, når man er nået til terminsdag. Jeg måtte lige vente 10 dage mere. 3 ord kan knyttes til min fødsel:

Nervøsitet, overskud og begejstring.

Jeg var samme dag på sygehuset for at blive undersøgt mhp. igangsættelse to dage efter.  Da jeg kom hjem smuttede Per på arbejde igen. Jeg tog en af mine obligatoriske lure og vågnede lidt senere midt i en ve. HURRA! jeg fik lov at prøve det der med at ringe til manden og sige: Så er det nuuuu! Det har jeg drømt om siden jeg fik Bertil. At få lov at få et mere normalt fødselsforløb. Mest af alt håbede jeg på, at jeg ikke ville være så pinlig som sidst. En fødsel uden at skulle forlade sygehuset på den der “Walk of shame” måde, fordi man godt var klar over, at man havde været beyond pinlig. På vej på sygehuset fik jeg sendt en snapchat til min søster og et par veninder. Da vi kom på fødegangen snakkede vi med en sød sød jordemoder. Jeg kunne grine og samtale imellem veerne. Jeg troede folk løj når de fortalte den slags historier om deres fødsler. Smed lige et par snaps afsted med et Fuck yeah!-selfie, for nu var jeg 7 cm åben. 

føds

Fødslen gik snildt. Det gjorde ondt, bevares, men der var totalt ro på. Ingen dødsangst. Ingen vestorm. Jeg havde mod på at se Alfred mens han hang med hovedet ude. “Se skat, er det ikke fantastisk!?” kom ud af MIN mund! Jeg fik lov selv at hjælpe ham op på min mave. Snaps blev sendt kort tid efter fødslen. 30 minutter senere var jeg nærmest i tøjet og 2 timer efter havde vi spist, ringet af til familien og vi var alle tre klar til at tage hjem. Jeg kunne gå! Jeg vraltede ikke engang. Jeg gik med oprejst pande ud fra sygehuset og var enormt stolt over, at jeg klarede det uden at være mega pinlig. Jeg reviderede mine tanker om vores to-børns-politik umiddelbart efter fødslen, ved at sige: “Det her var slet ikke sidste gang.”

Sådan er mennesket så godt indrettet…….

//Camilla

Haters gonna hate

Den perfekte dag

Jeg er virkelig blevet den mor som jeg under min første barsel, havde MEGET svært ved, at være sammen med. Faktisk magtede jeg dem ikke. Dem og deres udhvilede øjenlåg og deres perfekte babyer, som sov imens mødrene gik i bad, barberede ben OG armhuler, lavede lækre frokoster, gik ture med deres barnevogne, hvori deres barnevognsglade babyer lå og SOV…. Min unge gad ingenting. Han skreg bare. Han sov aldrig. Jeg sov aldrig. Jeg skreg bare.

Den perfekte dag fandt sted igår. Jeg stod op relativt tidligt. Kl. 7.45. Huuuuha jeg var træt efter en aften/nat med 3 amninger. Jeg kunne næsten ikke komme ud af sengen. Tunge skridt efter mange timers søvn. Alfred hyggede sig imens jeg nød min VARME morgenkaffe. Jeg kom i tøjet. Inklusiv makeup! Smed Alfred i barnevognen og gik lige en 4 km rute med Mads og Monopolet podcast i ørerne. Jeg gik og grinede højlydt over de skønne diskussioner og dilemmaer. Hahaha! Et rådyr eller 2 sprang rundt på marken. Hov! 4 rødkælke sang på en gren beklædt med krystallignende rimfrost. Stilheden på landet. Idyl. Hjemme igen. Alfred fortsatte sin lur. Jeg gik ind og lavede mig en lækker frokost. Strikkede lidt. Instagrammede lidt. Kaffede den en del. Og sådan hyggede jeg i 3 timer. Alfred vågnede og lidt senere tog han sig en skraber på 3 timer igen. Hvad skulle jeg næsten give mig til. Jeg fik bagt en instagram-kage. De der nutellastjerner. Den sidste lur var kun på 1 time. Jeg spiste DIY wok med min mand. I tosomheden. Stilhed. Bertil kom hjem fra sin mormor og morfar kl. 20.30. Putteklar. Per gik kort efter op for at putte Bertil og jeg lagde mig op i vores seng for at putte Alfred. Det tog ikke 5 minutter før begge unger sov. Vi så en film. En god film.

Idag ser lidt anerledes ud. Men hvad, jeg har glatbarberede ben og armhuler som en barnenumse.

God weekend fra en udhvilet og glatbarberet mor!

camogalfie

 

//Camilla