Barselsfif #2 Parforholdet

Pas på dit parforhold!

Jeg tillader mig at smide dette fif på bordet, selvom det er sådan et “Ja selvfølgelig” -fif. Mit og Murerens parforhold har været mærket af det, at gå fra tosomhed til en lille familie. Istedet for at passe på hinanden brugte vi tid på rammerne omkring vores familie. Det var ikke det smarteste valg. Du kan læse mere om det Her og Her. Når man får sit første barn sker der rigtig meget med sig selv og kæresten. Det kan være ret overvældende. Forældreidentiteten skal dannes og du skal lære din partner og dig selv at kende i den nye rolle. En af mine helt store bedrifter har været at få mig en lille smule tålmodighed. Jeg arbejder stadig på det, men jeg kan fortælle jer, at der er en verden til forskel fra første gang jeg blev mor til anden gang. Min mand synes måske ikke, at det der tålmodighedstrainee forløb bærer så meget frugt ifht. til ham, som han kunne ønske sig. Men Rom blev ikke bygget på en dag… 😉 En anden ting jeg fortsat arbejder på er, at blive bedre til at sige undskyld. Når man er blevet forældre kan der blive slynget usammenhængende, upassende, desperate sætninger og ord ud til hinanden, når man er i søvnunderskud, har ammehjerne og står med et grædende barn på armen midt om natten. Selvom vi har en form for uskreven regel om, at alt hvad der bliver sagt mellem 23 og 05 er uden reelt indhold og derfor ikke skal tages bogstaveligt, kan sætninger som : “Jeg pakker seriøst mit lort og flytter til Mallorca ALENE og gror mig en ølmave NU” eller “Imorgen er det frem med vores Nem-ID for vi skal skilles!” godt give lidt stof til eftertanke. For selvom sandheden som bekendt kun kommer fra børn og fulde voksne, så kan man ikke undgå at studse over om munden virkelig flyder over med det som hjertet er fyldt med… Selv nu her, knap et år efter min anden fødsel kan vi stadig have aftener/nætter, hvor der bliver sagt ting som man godt lige må smide en undskyldning efter. Ingen bør være for fine til en undskyldning og man kan ligeså godt blive god til det først som sidst. Det må være at foretrække, at arbejde sammen som et team. At man støtter, styrker og roser hinanden. At være sammentømret og stærke som par – det stræber jeg efter. Det stræber vi efter. Men det er ikke lige nemt for alle. Jeg forestiller mig at der skal lægges mere arbejde i det, hvis man som os, fik børn meget hurtigt efter at være blevet kærester. (2-2,5 år fra vi blev kærester til vi fik Bertil) På torsdag skal vi igen til parterapi. Jeg glæder mig, for det styrker os. Et styrket “os” giver mere tålmodighed og forhåbentlig færre lejligheder, hvor undskyld er nødvendigt. Hvilket naturligt sender mig videre til; styrk dit parforhold. Om det er hos en terapeut, en tur i biffen, en travetur, en kop kaffe og en sludder i sofaen, så skal der værnes om forholdet så det kan blive stærkere. Et stærkere forhold modstår måske nemmere de mange udfordringer vi som par kommer til at stå overfor. Vi ved hvor høje skilsmissestatistikkerne er.  Vi ved hvor skrøbeligt parforholdet i en småbørnsfamilie er. Vi vil, og har sagt ja til, at gøre en aktiv indsats. Faktum er, at kvinder og mænd er forskellige. Vi tænker forskelligt og har forskellige prioriteringer. Det kan være svært at italesætte sine behov og frustrationer over de her forskelligheder overfor hinanden når man er træt, når man bruger hele aftenen på at få børnene til at sove, når man nærmest ikke har tid eller ro til at se hinanden i øjnene. Vi har derfor fået hjælp til dette og det har været intet mindre end fantastisk. Nu er det igen tid til, at smide lidt tid og penge i en omgang terapi. Ikke fordi vi har det skidt, men fordi vi altid kan få det bedre sammen og hvorfor ikke stræbe efter at have det bedst muligt? Hvis man kan!? Vi har prøvet at nedprioritere os og den oplevelse har vi ikke lyst til at genopleve. Det er skræmmende at tænke på, hvor lidt der skal til, for at der kommer slinger i valsen, men befriende at vide, at der også skal så ganske lidt til, før vi er back on track. Jeg er ikke længere ærgelig over at sige, at vi engang imellem har brug for hjælp. Jeg vil være mere ærgelig over ikke at investere i forholdet, for jeg er efter 6 år med Mureren stadig forelsket, selvom der er dage, hvor jeg får virkelig grå hår, tic’s, blodsprængninger i øjnene og skyhøjt blodtryk. Lidt høj bølgegang skal der også til, for at sætte pris på havblik 😉

Pas på jer 🙂

//Camilla