Jeg jinxede det

Jeg kunne have stranguleret mig selv dagen efter jeg skrev sidste blogindlæg. Jeg er mester i at prale når tingene kører på skinner. Det være sig når børnene sover godt, når der er plus på parforholdskontoen, når helbredet gør det godt og  økonomien tillader det ene impulskøb efter det andet. Det er ikke fordi jeg vil være en sortseer, men jeg har efterhånden erfaret, at lykken er kort. I hvert fald når det drejer sig om helbredet og økonomien. Jeg fik jinxede ungernes helbred. Knap et døgn efter, at jeg smed sidste uges blogindlæg op, gik Alfred ned med flaget (igen!). Det skulle tage ham en hel uge, at komme sig over høj feber og hoste. En hoste som frarøvede os alle en lækker nattesøvn – i en hel uge.

img_0429.jpg

I dag er BEGGE unger afleveret i institution. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Regnvejret opfordrer mig til en dag på sofaen med stearinlys og en god film. Rastløsheden kalder på en shoppetur i Illums og et smut hos plantepusheren. 40 planter indendørs er nemlig ikke helt nok. Fornuften kalder på en støvsugning, et bjerg af vasketøj der skal ordnes, en fyldt opvaskemaskine der skal tømmes og et fyldt køkkenbord med beskidte tallerkener mv. Man siger jo, at fornuften vinder. Sådan går det ikke ned i Kasted i dag. I dag vinder regnvejret og jeg vil kaste mig i sofaen. Jeg har fortjent det efter en travl weekendvagt, særligt fordi jeg – hold fast – har cyklet til og fra job. Dem der ved, hvor jeg bor og arbejder ved også, at der kun er 5 km hver vej. Dem der kender mig ved, at 5 km. er lidt af en præstation for sådan én type der har et ganske ufornuftigt forhold til motion og grøntsager. Jeg søger med andre ord en lille klapsalve…

Ja, jeg har købt cykel, cykeltrailer og 3 cykelhjelme. Det er slut med at ligge på den lade side. Sådan et impulskøb efterlader naturligvis en skræntende økonomi, men jeg er kommet dertil hvor jeg er for træt til at have dårlig samvittighed.

img_0395.jpg

Glædelig mandag og hyggelig regnvejrsdag til dig.

//Camilla

Om sygdomsfremkaldende havregrynskugler, julerier og alt muligt andet relativt uvæsenligt.

Der sker ikke det vilde herude på landet i Aarhus. Ud over syge børn på skift, står den på en masse arbejde og et forsøg på at holde den gamle rockerborg i pæn stand med alt det juleri den kan trække. Vi har lavet havregrynskugler i weekenden. Jeg smed et billede på bloggens facebookside  og kan fortælle, at jeg nu har spist 4 stk. uden at blive syg. Ikke mere syg end jeg var i forvejen. Børn og havregrynskugler kræver ud over en god håndhygiejne en vis mængde tålmodighed og en evne til at spise dem og tænke på alt muligt andet, imens dit barn står med julelys i øjnene og betragter dig imens du på over-pædagogisk vis “mmmhhh” ‘er dig igennem hele seancen.

Der er mange ting man skal stå model til som forældre. Både de gode og spændende ting, men så sandelig også de mere udfordrende. Jeg fik fx. klasket en hånd i ansigtet i aftes, da vi lå på sofaen og så Onkel Rejes Julefis. Hånden lugtede af røv. Sådan helt bogstaveligt. Jeg fik også en omgang ophostet slim i mine nakkehår, da jeg slæbte rundt på Alfred, som hang på min ryg og hostede som en søløve. Min skjorte er smurt ind i snot, og jeg har kun haft den på siden kl. 8. Den lille smule makeup jeg fyrede i ansigtet imorges sidder for længst nede på hagen og mit hår har trods et bad i aftes, ikke set en børste i alt for lang tid. Men det er okay. Det er sådan det er. Jeg smiler ved tanken om mine to (skumle men) dejlige unger, som på hver deres måde laver de herligste tosserier, og det er en fest, at se dem nyde julen og alle de der hyggelige ting vi får tiden til at gå med. Manden og jeg ser ikke så meget til hinanden som vi plejer, efter at jeg er startet på arbejde igen, men til gengæld stornyder vi de aftener vi har sammen, også selvom vi løber i pendulfart imellem sofa og børneværelset. Det har virkelig givet noget luft at Mureren har skiftet job igen. Han er hjemme meget tidligere og vi når meget mere på mine fridage. Han gør mig stolt, for han er så sej til at være alene med ungerne imens jeg jobber. Han er alene med dem i ulvetimen, giver dem mad, bader dem og smider dem iseng. Noget der ville give mig et ret forhøjet blodtryk og regelmæssige frembrud af både stressbumser og tics. Selvfølgelig er der hårde aftener, men så forsøger jeg at give ham lidt luft når jeg har fri. Alt i alt fungerer det virkelig godt. Jeg kan sove lidt om formiddagen når nætterne har været for korte og jeg kan lave aftensmad uden to unger der danser på kogepladerne, hænger i ovnlågen, kaster med royalcopenhagen skåle og hvad de ellers kan finde på.

Og til de interesserede, kan jeg afsløre, at jeg i går fik ringet til en vinduespudser. Nu er det på tide at lukke lys ind i hytten og jeg glæder mig til at kunne vurdere vejret indefra, i stedet for at skulle åbne hoveddøren. 3 år uden nypudsede vinduer kan ikke anbefales. Faktum er, at der er nogle ting i livet man må prioritere at kaste penge efter når man er udbrændte forældre! 1) Vinduespudsning, 2) Færdigbagte boller når børn og voksne i huset har fødseldag  3) Parterapi og 4) Mad til døren, Aarstiderne eller lign.koncept der klarer indkøb og madplan til familiens aftensmad. Listen kunne være længere, men jeg må hellere få støvsuget lidt inden Alfred vågner i sin snotbefængte barnevogn.

Vi går på alle måder lysere tider i møde. På med Ja-hatten og glædelig december 😉

//Camillahavregrynskulger 2

Græsenke #2

Status på græsenke-situationen: 

  • Jeg har været alene siden kl. 5 og jeg har fået 8 grå hår og 3 cm længere bryster på 6 timer. 
  • Alfred har høj feber og har været ked af det siden kl. 4 imorges. 
  • Alfred har sovet halvanden time (afbrudt) siden kl.4 imorges og har ingenting spist.
  • Jeg har fået 4 kopper kaffe siden kl. 6.30 Mine fingre ryster af koffeinchok. 
  • Jeg har endnu ikke fået morgenmad. 
  • Jeg fik ringet til min leder for at meddele, at jeg havde syg baby på armen, men som ikke tog den og derfor ringede tilbage….. På FaceTime!
  • 1000 tanker fløj igennem mit hoved på 2 sekunder. Kan man afvise eller skal jeg kaste mig ud i et medarbejder-leder forhold uden filter what so ever? Jeg stod i min mands T-shirt, gårdsdagens mascara nede under øjnene, alt for små trusser og en svenskerfrisurer som selv en svensker ville skamme sig over. Selvom jeg ikke behøvede, at filme min røv, ville følelsen af at tale med min leder iklædt næsten ingenting muligvis gå ud over indholdet i samtalen. 
  • Hun smækkede heldigvis hurtigt på og ringede op uden FaceTime og undskyldte hendes IT færdigheder eller mangel på samme. Der er en Gud! 

Der er 32 timer til manden kommer hjem…men hvem tæller…

  
  //Camilla