Stik mig en rygrad og det skal være nu!

Søges: En rygrad, et par nos*er og lidt tålmodighed! Man er vel kvinde så no**er har jeg ikke og jeg bliver nu nok aldrig ejer at sådan et par. Hverken i overført betydning eller in real life. Det ene ærgre mig, det andet ikke så meget. Rygrad! Sådan én vil jeg virkelig gerne have. Det at være kvinde, hænger ofte sammen med et ønske om at lave et eller andet om ved sig selv. Jeg er træt af min evige stræben efter at se anerledes ud. Hvad jeg er endnu mere træt af er, at jeg brokker mig uden at gøre en skid ved det. Kan du huske mit indlæg Tag Ja-trussen på ? Det var en lille opsang til mig selv om, at komme i gang med et eller andet som kan gøre synet i spejlet mere tåleligt. Hvor fræk er en kvinde, der som det første om morgenen klager over for store lår, vinkeflæsk der kan slå folk ned til koncerter, render under øjnene og en mave der ikke kan holdes på plads af alverdens stram-ind-undertøj? Ikke særlig fræk tænker jeg. Efter mit indlæg tænkte jeg, at nu hang jeg på den. Nu havde jeg offentligt indledt en kamp mod nej-hatten/nej-trussen. Jeg ville i gang med tiltag der kunne give mit spejlbilled lidt flere komplimenter end dødstrusler. Jeg kom aldrig i gang. Jeg fortsatte mit brokkeri ufortrødent. Jeg står stadig en del morgener foran spejlet og betragter mine høje Henrik Voldborg tindinger, mine sorte render under øjnene og alt det 2 fødsler har gjort imod mig. For leden morgen fik jeg en krammer af min ældste søn, som udbrød “Du lugter af stank mor!” Så ligger man der i sin seng, i sengetøj der skulle have været i vaskemaskinen for længst og lugter af stank iført mandens aflagte hullede t-shirt. Jeg går normalt i bad om aftenen, for at få lov til at bukke mig forover efter shampooen uden at få en eller anden kommentar om mine private dele, eller få stukket en badeand imellem ballerne, men denne her dag besluttede jeg mig for, at tage et bad fra morgenstunden. Mine planer blev spoleret af mit spejlbillede. “I suck!” Jeg trak i mandens løbebukser (for mine egne er åbenbart blevet for små…. jeg bebrejder tørretumbleren selvom de to vidst ikke har mødt hinanden endnu…) og løb for livet. Jeg løb 4 km med Kendrick Lamar i ørene. Jeg var ved at brække mig flere gange, men der var ikke andet for end at fortsætte. Jeg nåede hjem i live. I rock! Gik direkte hen til køleskabet og drak et glas cola. Ikke light eller zero men Coca Cola med et punktum bagefter. I SUCK!

Inden badet måtte jeg lige se om der var sket mirakler efter min såkaldte marathon. Miraklerne var ikke at se på de to deprimerende tal på displayet på den skrøbelige badevægt af glas. Skuffelsen var stor. Hvorfor udsætte sig selv for totur når det ikke bærer frugt? Jeg kværnede to krydderboller med peanutbutter efter mit bad. I SUCK!

Hver mandag vågner jeg med de bedste intentioner for mig selv, helbredet og kosten. Motion kunne skabe mirakler. Men fuck! hvor smager træstammer i sofaen bare bedre end smagen af sved og metal i munden på en løbetur. Hvidt brød med peanutbutter smager bedre end salat. Det er faktum! Faktum er også, at motion er vigtigt! Det kan være en god følgesvend i disse tider, hvor man er udbrændt og kronisk træt, fordi man har småfolk i huset. En salat ville nu nok give mig mere energi på sigt, end en træstamme eller 3. Det ville også skabe mirakler på badevægten af glas.

Nu vil jeg trodse regnen og hoppe i noget fornuftigt tøj. Der er ikke noget der hedder dårligt vejr, når man har en bil og lyst til lækkerier. Netto lukker først kl. 22. LÆNGE LEVE LUKKELOVEN (eller mangel på samme!) I morgen er det mandag. I morgen starter jeg på en frisk. Jeg er optimistisk…

DSC01870

//Camilla

 

(Indlæggets thumbnail er taget fra fromaandk.bloggersdelight.dk )